Teknologisk Institut
Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig institution.
Instituttet udvikler, anvender og formidler forsknings- og teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv.
Således deltager Instituttet i samfundsnyttige udviklingsprojekter i et tæt samarbejde med førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner i både Danmark og i udlandet. Derudover gennemfører Teknologisk Institut rådgivnings- og standardiseringsaktiviteter, som bidrager til en dynamisk og harmonisk samfundsudvikling. Endelig medvirker Instituttet til at styrke den danske arbejdsstyrkes kompetencer i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og gennem egen kursus-, certificerings- og foredragsvirksomhed.
Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer. Instituttet samarbejder med eksisterende og nye virksomheder enkeltvis og i grupper om teknologisk og ledelsesmæssig fornyelse og effektivisering, såvel bredt som på avancerede områder.
Derfor har vi fokus på:
* Innovation og konkurrenceevne
* Læring og ledelse
* Bæredygtig ressourceudnyttelse
* Omkostningseffektivitet i virksomhed og samfund
Teknologisk Institut er godkendt af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som GTS-institut.
Hendes Majestæt Dronningen er protektor for Teknologisk Institut.
Aktiviteter under Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har i 2009 fuldført opførelsen af det multifleksible forsknings-, udviklings- og demonstrationsbyggeri EnergyFlexHouse (EFH). EFH består af to bygninger. EFH-Lab er en højteknologisk udviklingsplatform, hvor Instituttet og danske virksomheder og videncentre samarbejder om udvikling af energieffektive teknologier og samlede systemer. I EFH-Family afprøves de udviklede løsninger af testfamilier i sammenhæng med de øvrige energiforbrugende funktioner i boligen.
|
Industrien og servicesektoren står over for voldsomme krav til energieffektivisering og reduktion af CO2-udledningen. Disse krav forudsætter, at der til stadighed udvikles nye og mere effektive teknologier. I en ny rapport udarbejdet for Energistyrelsen og Dansk Energi fastslås det, at der i gennemsnit kan spares 34% på syv teknologiområder og ca. 7.500 TJ alene på tørring og inddampning. Besparelser der er markant billigere at realisere end andre tiltag. Men der skal ydes en ekstra indsats for at få udviklet og implementeret løsninger til at udnytte dette potentiale.
|
Det danske energisystem er unikt på grund af den store andel af vedvarende energi (VE) og en bredt distribueret elproduktion. Men med den langsigtede politiske målsætning om 100% VE i energisystemet, hvor fossile energikilder kun vil blive anvendt i spidsbelastningssituationer og i nødstilfælde, bliver andelen af fluktuerende elproduktion meget udtalt. Med 100% VE bliver det også ekstremt vigtigt samtidig at udnytte den producerede VE så effektivt som muligt, ved at der sikres en stabil og pålidelig forsyning til slutbrugerne. Løsningen på denne udfordring er avancerede lagringsteknologier i forbindelse med intelligente distributionssystemer, fx ved at VE lagres til brug i transportsektoren i batterier og/eller flydende biobrændstoffer. Lagring af energi vil altid medføre et større eller mindre tab. Disse tab skal minimeres ved hele tiden at vælge den mest effektive konverteringsform afhængigt af den endelige anvendelse og lagringsteknologi.
|
Der er internationalt fokus på udvikling af bioraffinaderier, hvori biomasse anvendes som råstof til fremstilling af eksempelvis kemikalier, farvestoffer og andre højværdiprodukter samt fast og flydende biobrændsel baseret på non-fossilt kulstof. Disse fremtidsperspektiver samt den nationale udbygningsplan for vedvarende energi sætter biomassefremskaffelsen under pres. Derfor er det nødvendigt, at nye biomasser som akvatisk biomasse, industrielt biomasseaffald og energiafgrøder fremskaffes, og at der genereres ny viden inden for en række områder relateret til anvendelsen.
|
Klimaet og klimatilpasninger er på den internationale politiske dagsorden som et af de mest presserende områder for det globale samfund. Danmark står med en unik mulighed for at positionere sig internationalt inden for en række teknologier både på områder, der omfatter reduktion af udledningen af kraftige drivhusgasser og inden for teknologier, der styrker forsvaret mod de følgevirkninger, som den globale opvarmning allerede nu giver.
|
I Danmark måler og vejer vi for over 50 mia. kr. om året, og metrologi er traditionelt en essentiel faktor i forbindelse med international handel og kvalitetssikring af virksomhedernes produkter. Men metrologien spiller også en vigtig rolle i forbindelse med virksomheders udvikling af nye produkter. Metrologi er et afgørende element i ’Dansk Innovation’.
|
.JPG)
Teknologisk Institut har med sine relevante spidskompetencer, det nødvendige udstyr, og et solidt internationalt netværk til førende eksperter på en lang række universiteter, en selvskreven rolle i, at udvikle nye innovative nanodesignede materialer.
|
Formålet med projektet er at etablere en unik forsknings- og innovationsservice, der understøtter den industrielle udnyttelse af nanoteknologi.
|
En af de store udfordringer i årene fremover er at udvikle teknologiske løsninger, der kan understøtte en bæredygtig fremtid uafhængig af fossile råstoffer. Der satses internationalt på udvikling af nye energiteknologier til bedre udnyttelse af vedvarende energikilder som fx sol, vind, bølger og biomasse samt på materialer til brintsystemer og brintlagring.
|
Fremtidens krav til de danske og europæiske fremstillingsvirksomheder nødvendiggør en stadig stigende produktionsudvikling, således at tilrettelæggelse af produktionen samt fremtidige investeringer i ny teknologi gennemføres optimalt. Danmark har yderligere den udfordring, at produktivitetsudviklingen gennem de senere år ikke har fulgt med de fleste andre OECD-lande, hvorfor en særlig indsats er nødvendig i Danmark.
|
Evolutionen har gennem millioner af år leveret verdens mest effektive, holdbare, miljøvenlige og klimatilpassede produkter. Bedst kendt er spindelvæv, som er mere elastisk end gummi og stærkere end stål. Lotusblomster og gekkofødder er eksempler på biologiske enheder, der kan sikre selvrensning eller reversibel vedhæftning gennem overfladens nanostrukturer. Kun ca. 5% af de i dag erkendte bioniske optimeringsmuligheder er implementeret i industrielle produkter. Der er derfor stadig et enormt uudnyttet potentiale for nye innovative produkter, som kan udvise optimerede hightech-funktionaliteter og samtidig være smarte og intelligente i forhold til tidens miljø- og klimaudfordringer.
|
Nærværende aktivitetsplan vil i samarbejde med ’Big Science Sekretariatet’ (BSS) på Risø koordinere en synergetisk indsats for at facilitere og skabe vækstmuligheder for danske små og mellemstore virksomheder (SMV) ved at opbygge, koordinere og udvikle videnklynger af SMV for derigennem at blive i stand til at matche de udbud, der vil komme i relation til opbygning og udvikling af udstyr til en lang række større europæiske infrastruktursatsninger.
|
Fødevareerhvervet, der står for 19% af den samlede danske eksport, er i dag under hårdt pres fra mange fronter og har derfor brug for initiativer, der på kort sigt kan fastholde omsætning og markedsandele, og på længere sigt kan imødegå en række globale udfordringer, som også vil påvirke indtjeningsevnen
|
Den globale mangel på basale ressourcer som vand og biomasse til fødevarer og energiformål tilsiger et stadigt stærkere fokus på teknologi til bedre udnyttelse af disse knappe ressourcer.
|
Sundhedssektoren er i vækst globalt blandt andet på baggrund af stigende velfærd, ændringer i demografi og udbredelse af livsstilssygdomme. Dette giver en mulighed og et behov for at udvikle de danske medico-, farma- og bioteksektorers rolle i et globalt voksende marked karakteriseret ved videntunge produkter og international konkurrence.
|
Velfærdsteknologi er teknologier, der kan hjælpe eller assistere brugere i deres dagligdag. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen
|
Sammen med sundhed og oplevelser er bæredygtighed en dominerende trend, som fødevareerhvervet er nødt til at indrette sig på for at beholde markedsandele og konkurrencekraft. Hvis dansk fødevareindustri skal bevare og udbygge sin nuværende position, skal produktionen ske på et bæredygtigt grundlag set ud fra et såvel ressourcemæssigt, etisk som økonomisk perspektiv. En bæredygtig udvikling af fødevareindustrien er også nødvendig set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.
|
Udviklingen i samfundet medfører, at stadig flere bespises fra centrale køkkener på skoler, institutioner, på arbejdspladser eller sygehuse. Måltiderne skal i høj grad tilpasses til de forskellige målgrupper. Da de fleste storkøkkener ikke har mulighed for at tilberede de differentierede måltider fra grunden, er der stor efterspørgsel efter halvfabrikata af høj ensartet kvalitet – til billigst mulig pris. Ud over at måltiderne skal være indbydende at spise, skal de også efterkomme kravene om færrest mulige tilsætningsstoffer, samtidig med at de skal være sikre, så de ikke medfører sygdom hos konsumenten.
|
Robotter kan sænke udgifterne, forbedre kvaliteten og arbejdsbetingelserne samt minimere ressourceforbruget. Med en forøget fleksibilitet og en bedre brugervenlighed står robotterne over for en ny æra, der forvandler dem til allestedsnærværende hjælpere, både i hjemmet, på arbejdspladsen og i den offentlige sektor.
|
Viden om hightech-løsninger på velkendte og åbenbare teknologiske problemstillinger i byggeriet samt evnen til at udnytte potentialer, hvor løsningen vil kunne medføre store gevinster for eksport og positionering af den danske byggeindustri på dette område, er begrænset i Danmark. For at danske virksomheder skal kunne være på forkant med den teknologiske udvikling, skal der fokuseres på teknologioverførsel og import fra de internationale miljøer, der globalt er længst fremme med nye højteknologier.
|
Viden om hightech-løsninger på velkendte og åbenbare teknologiske problemstillinger i byggeriet samt evnen til at udnytte potentialer, hvor løsningen vil kunne medføre store gevinster for eksport og positionering af den danske byggeindustri på dette område, er begrænset i Danmark. For at danske virksomheder skal kunne være på forkant med den teknologiske udvikling, skal der fokuseres på teknologioverførsel og import fra de internationale miljøer, der globalt er længst fremme med nye højteknologier. Det vil sige forskningsmiljøer omkring eksempelvis Stanford, MIT og Fraunhofer.
|
Udvikling og fremstilling af nye produkter til fremtidens markeder fordrer et globalt perspektiv, hvor virksomheder indgår i en international konkurrencesituation. Skal danske virksomheder fortsat kunne gøre sig gældende i dette konkurrencebillede, fordrer det adgang til en teknologisk infrastruktur, som blandt andet sikrer dem adgang til opdateret viden om og tolkning af gældende standarder, viden om og indflydelse på udvikling af nye standarder, samt adgang til velfungerende og anerkendte laboratoriefaciliteter.
|
Behovet for at øge danske virksomheders træfsikkerhed i markedet, når det gælder nye produkter og services, har aldrig været større. Mange SMV er konkret udfordret af at skulle skabe merværdi gennem nye positioner i værdikæden og udvikle services, som rækker ud over kerneproduktet. Den innovations- og omstillingsproces kræver nye innovationsredskaber og -tilgange, hvor der blandt andet tages højde for, at kunder og brugere i dag ikke længere er en passiv part, men kan indgå aktivt og værdiskabende i innovationsprocessen.
|
Innovative teknologiske løsninger skal i brug hurtigst muligt, hvis vi skal møde de kommende års miljø- og klimaudfordringer. Det er et akut behov for både teknologiproducenter og -brugere, og for samfundet lokalt og globalt.
DANETV er et verifikations- og testcenter, der udfører uafhængig afprøvning af miljøteknologier. Verifikation er et effektivt middel til at bringe teknologierne hurtigere i brug ved at dokumentere, at de virker under realistiske driftsforhold.
DANETV er startet af de 4 GTS-institutter AgroTech, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut.
|
Mest læste aktiviteter
Udviklingsaktiviteterne indenfor IKT området vil blive fokuseret på udvikling af DHI’s softwareprodukter med henblik på at udbrede brugen af produkterne til nye anvendelsesområder og nye kundegrupper.
|
I 2020 skal 30 % af det danske energiforbrug komme fra vedvarende energi, hvis vi skal nå Danmarks klimamål. Det svarer til en fordobling i forhold til i dag. Den vedvarende energi er samtidig en oplagt drivkraft mod at skabe nye arbejdspladser gennem teknologisk innovation.
|
