Energi & Miljø

I 2020 skal 30 % af det danske energiforbrug komme fra vedvarende energi, hvis vi skal nå Danmarks klimamål. Det svarer til en fordobling i forhold til i dag. Den vedvarende energi er samtidig en oplagt drivkraft mod at skabe nye arbejdspladser gennem teknologisk innovation.

EU-kommissionens The new approach-direktiv og de europæiske standarder, som efterfølgende fastlægger specifikke krav, har afgørende betydning for dansk erhvervsliv. Det gælder ikke mindst inden for miljø- og energiområdet.

Vi bliver stadig flere mennesker på jorden, der skal deles om stadig færre ressourcer. Prisstigningerne på energiressourcer og materialeressourcer har været med til at sætte gang i en ny grøn bølge af genanvendelsesaktiviteter.

Danske skibe transporterer ca. 10 % af verdenshandlen til søs – Det Blå Danmark er vort næststørste eksporterhverv. Sektoren anvender i stort omfang danske underleverandører, specielt inden for udstyr og service, der i høj grad er små og mellemstore virksomheder.

Metrologi er vigtig for danske virksomheders innovationsevne og har samtidig stor samfundsmæssig betydning. Er vores varmeregninger korrekte? Får vi den rigtige mængde, når vi køber ind? Internationaliseringen øger antallet af love, regler, direktiver, normer, standarder m.v., der opstiller krav til levering af produkter og ydelser, og det er vigtigt, at Danmark er med til at udarbejde dokumenterne.

Aktiviteten skal sikre en grundlæggende dansk måleteknisk infrastruktur, der opretholder og forbedrer 1) anerkendelse af danske målinger i udlandet 2) danske brugeres adgang til metrologiske kompetencer og faciliteter.

Formålet med aktiviteten er at udvikle modelværktøjer og systemer, der kan anvendes til at vurdere risikoen for, at befolkningen bliver syge ved kontakt med drikkevand og overfladevand, og at tilrettelægge udviklingen således at disse værktøjer kan anvendes til en risikobaseret styring af vandkvaliteten med henblik på at forbedre den offentlige sundhed.

DFM vil i perioden 2010 til 2012 udvikle selskabets kompetencer inden-for de nuværende styrkeområder elektrokemi, akustik, optik og nano-teknologi med særlig fokus på de samfundsrelevante områder sundhed, energi og klima. Der er et stort og voksende behov for ny metrologiinfrastruktur indenfor disse fokusområder, som også udgør et stort kom-mercielt potentiale for danske virksomheder.

Formålet med forsknings- og udviklingsaktiviteterne er på det økologiske område at accelerere viden, der muliggør kvantitative vurderinger på habitat-, populations-, og økosystemniveau af både naturlige og menneskeskabte påvirkninger - fx. som følge af større infrastrukturarbejder, tilførsler af forurenede stoffer og klimaændringer, og for akvakulturområdet at understøtte det danske akvakulturerhverv og myndigheder med viden, teknologi, og løsninger, der kan udgøre grundlaget for en betydelig vækst i en bæredygtig akvakulturproduktion.

Forvaltning af Danmarks vandressourcer foregår i feltet mellem behov og krav til drikkevand, landbrug, industri og miljø. Formålet med projektet er at udvikle nye teknologier, som spænder på tværs af vandressource- og miljøforvaltning samt landbrug, og stille denne teknologi til rådighed for virksomheder, rådgivere og myndigheder, så de bliver i stand til at takle disse nye udfordringer.

Det overordnede formål med denne aktivtetsplan er at sætte danske virksomheder i stand til at udvikle konkurrencedygtige produkter under hensyntagen til miljø og sundhed

Aktivitetsplanen for Vand i Byer har fokus på en effektiv og sikker drift af den vandrelaterede urbane infrastruktur (vandforsynings-, regn- og spildevandssystemer), der tager højde for en øget befolkning og forventede klimaændringer. Den nødvendige teknologiudvikling foretages og demonstreres i to delaktiviteter:

DBI vil udbygge og vedligeholde sin markante position på prøvningsydelser via intens påvirkning af det internationale standardiseringsarbejde og implementere ny viden og teknologi for SMV’er i bygge- og skibsfartsbranchen, så deres markedsposition sikres nationalt såvel som internationalt.

Teknologisk Institut har i 2009 fuldført opførelsen af det multifleksible forsknings-, udviklings- og demonstrationsbyggeri EnergyFlexHouse (EFH). EFH består af to bygninger. EFH-Lab er en højteknologisk udviklingsplatform, hvor Instituttet og danske virksomheder og videncentre samarbejder om udvikling af energieffektive teknologier og samlede systemer. I EFH-Family afprøves de udviklede løsninger af testfamilier i sammenhæng med de øvrige energiforbrugende funktioner i boligen.

Industrien og servicesektoren står over for voldsomme krav til energieffektivisering og reduktion af CO2-udledningen. Disse krav forudsætter, at der til stadighed udvikles nye og mere effektive teknologier. I en ny rapport udarbejdet for Energistyrelsen og Dansk Energi fastslås det, at der i gennemsnit kan spares 34% på syv teknologiområder og ca. 7.500 TJ alene på tørring og inddampning. Besparelser der er markant billigere at realisere end andre tiltag. Men der skal ydes en ekstra indsats for at få udviklet og implementeret løsninger til at udnytte dette potentiale.

Det danske energisystem er unikt på grund af den store andel af vedvarende energi (VE) og en bredt distribueret elproduktion. Men med den langsigtede politiske målsætning om 100% VE i energisystemet, hvor fossile energikilder kun vil blive anvendt i spidsbelastningssituationer og i nødstilfælde, bliver andelen af fluktuerende elproduktion meget udtalt. Med 100% VE bliver det også ekstremt vigtigt samtidig at udnytte den producerede VE så effektivt som muligt, ved at der sikres en stabil og pålidelig forsyning til slutbrugerne. Løsningen på denne udfordring er avancerede lagringsteknologier i forbindelse med intelligente distributionssystemer, fx ved at VE lagres til brug i transportsektoren i batterier og/eller flydende biobrændstoffer. Lagring af energi vil altid medføre et større eller mindre tab. Disse tab skal minimeres ved hele tiden at vælge den mest effektive konverteringsform afhængigt af den endelige anvendelse og lagringsteknologi.

Der er internationalt fokus på udvikling af bioraffinaderier, hvori biomasse anvendes som råstof til fremstilling af eksempelvis kemikalier, farvestoffer og andre højværdiprodukter samt fast og flydende biobrændsel baseret på non-fossilt kulstof. Disse fremtidsperspektiver samt den nationale udbygningsplan for vedvarende energi sætter biomassefremskaffelsen under pres. Derfor er det nødvendigt, at nye biomasser som akvatisk biomasse, industrielt biomasseaffald og energiafgrøder fremskaffes, og at der genereres ny viden inden for en række områder relateret til anvendelsen.

Klimaet og klimatilpasninger er på den internationale politiske dagsorden som et af de mest presserende områder for det globale samfund. Danmark står med en unik mulighed for at positionere sig internationalt inden for en række teknologier både på områder, der omfatter reduktion af udledningen af kraftige drivhusgasser og inden for teknologier, der styrker forsvaret mod de følgevirkninger, som den globale opvarmning allerede nu giver.

En af de store udfordringer i årene fremover er at udvikle teknologiske løsninger, der kan understøtte en bæredygtig fremtid uafhængig af fossile råstoffer. Der satses internationalt på udvikling af nye energiteknologier til bedre udnyttelse af vedvarende energikilder som fx sol, vind, bølger og biomasse samt på materialer til brintsystemer og brintlagring.

Den globale mangel på basale ressourcer som vand og biomasse til fødevarer og energiformål tilsiger et stadigt stærkere fokus på teknologi til bedre udnyttelse af disse knappe ressourcer.

Vores klode står overfor stadig stigende klima- og miljøproblemer, men forskerne har svært ved at fastslå problemernes omfang og udviklingshastighed. Ny IKT-teknologi kan indsamle data over store arealer/kontinenter og sikre, at myndigheder og politikere tager de rigtige beslutninger i tide.

Innovative teknologiske løsninger skal i brug hurtigst muligt, hvis vi skal møde de kommende års miljø- og klimaudfordringer. Det er et akut behov for både teknologiproducenter og -brugere, og for samfundet lokalt og globalt. DANETV er et verifikations- og testcenter, der udfører uafhængig afprøvning af miljøteknologier. Verifikation er et effektivt middel til at bringe teknologierne hurtigere i brug ved at dokumentere, at de virker under realistiske driftsforhold. DANETV er startet af de 4 GTS-institutter AgroTech, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut.