DELTA

DELTA sikrer optimal anvendelse af teknologi i en kompleks verden. Det sker ved design, udvikling, test, certificering og rådgivning inden for elektronik, mikroelektronik, softwareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og sensorsystemer.

DELTA er på sine felter førende i Europa og har siden 1941 hjulpet tusindvis af virksomheder til succes med innovativ brug af ny teknologi. De 250 medarbejdere i Danmark, Sverige og Storbritannien samarbejder med kunder i mere end 50 lande.

Aktiviteter under DELTA

Aktiviteten vil skabe værdi ved at adressere hele værdikæden fra patient i eget hjem til hospital, herunder kommuner, producenter og serviceudbydere. Det vil ske gennem en FoU-aktivitet fokuseret på en platform og teknologiske services for intelligente engangsartikler, heraf opbygning af et center for test og certificering af intelligente velfærdsteknologier og endeligt sikring af international videnhjemtagning samt dansk succes under AAL programmet omkring fremtidige behov for velfærdsteknologier.
Vores klode står overfor stadig stigende klima- og miljøproblemer, men forskerne har svært ved at fastslå problemernes omfang og udviklingshastighed. Ny IKT-teknologi kan indsamle data over store arealer/kontinenter og sikre, at myndigheder og politikere tager de rigtige beslutninger i tide.
Aktiviteten vil skabe værdi ved at adressere behovet for at udvikle og udbyde en agil og accelereret proof-of-concept service baseret på innovative teknologier og sensorisk brugerevaluering. Det betyder, at der skabes et internationalt anerkendt FoU-community værksted, hvor alle med eller uden erfaring kan komme med deres nye koncepter og -teknologier og få dem afprøvet og evalueret teknologisk og brugermæssigt (sensorisk) i en agil proces. Målet er at sikre, at langt flere idéer kommer fra tegnebrættet og ud i egentlig udvikling.
Viden og ny teknologi er afgørende konkurrence- parametre for højteknologiske virksomheder og virksomheder, der konkurrerer på den globale scene. DELTA ønsker at sikre en teknologisk infrastruktur med henblik på at opnå en nyttevirkning for danske erhvervsvirksomheder – og herunder især SMV’erne – gennem en styrkelse af den del af infrastrukturen, der har betydning for virksomhedernes anvendelse af nye teknologiske muligheder.
Innovative teknologiske løsninger skal i brug hurtigst muligt, hvis vi skal møde de kommende års miljø- og klimaudfordringer. Det er et akut behov for både teknologiproducenter og -brugere, og for samfundet lokalt og globalt. DANETV er et verifikations- og testcenter, der udfører uafhængig afprøvning af miljøteknologier. Verifikation er et effektivt middel til at bringe teknologierne hurtigere i brug ved at dokumentere, at de virker under realistiske driftsforhold. DANETV er startet af de 4 GTS-institutter AgroTech, DHI, FORCE Technology og Teknologisk Institut.

Mest læste aktiviteter

Udviklingsaktiviteterne indenfor IKT området vil blive fokuseret på udvikling af DHI’s softwareprodukter med henblik på at udbrede brugen af produkterne til nye anvendelsesområder og nye kundegrupper.
I 2020 skal 30 % af det danske energiforbrug komme fra vedvarende energi, hvis vi skal nå Danmarks klimamål. Det svarer til en fordobling i forhold til i dag. Den vedvarende energi er samtidig en oplagt drivkraft mod at skabe nye arbejdspladser gennem teknologisk innovation.