Bæredygtige byggematerialer

Senest opdateret d. 29/4-2020
Teknologisk Institut
Pulje:  Resultatkontrakt 2021-2024 under temaerne Byggeri og anlæg, Materialeteknologi og Miljøteknologi og cirkulær økonomi

Bæredygtige byggematerialer er en forudsætning for at nedbringe byggebranchens CO2-udledning. Teknologisk Institut vil accelerere den grønne omstilling til bæredygtige materialer gennem udvikling, dokumentation og øget genanvendelse med fokus på kvalitet, holdbarhed og indeklima.

Behovet for at reducere CO2-udledningen og ressourceforbruget i byggeriet er stort. Øget klimabevågenhed fra samfundet og en forventning om strengere krav fra lovgivere og bygherrer skaber et stærkt incitament til udvikling af bæredygtige byggematerialer. Det skaber også et dokumentationsbehov for, at materialerne er bæredygtige, har god kvalitet, lang holdbarhed og medvirker til et sundt indeklima.

Teknologisk Institut kombinerer mange års erfaring og specialistviden med avanceret laboratorie- og testudstyr. Disse kompetencer og faciliteter kan understøtte byggebranchens virksomheder i at accelerere udviklingen af bæredygtige materialer. Instituttet kan desuden være med til at sikre, at den grønne omstilling sker i hele værdikæden ud fra en livscyklusbetragtning inden for både genanvendelse og produktion af nye materialer.

140 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.
Du kan selv skrive en kommentar og være en del af debatten.

Britta Hougaard (European C&R Technical Manager, JELD-WEN)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 09:49

Indenfor området bæredygtige byggematerialer og EU Kommissionens mål om at indføre egenskaber relateret til BRCW7 i det nye standardisation request for vinduer og døre er det af stor betydning at få opdateret cPCR standarden, EN 17213, iht. den for nylig udgivne horisontale PCR standard, EN 15804+A2. TI i kraft af Morten Jul Lægaard var convener for arbejdet med at udvikle EN 17213, og det vil være et stort plus for Danmark, hvis han også kunne drive udviklingen af den nødvendige opdatering.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 12:34

Kære Britta Hougaard
Tak for et meget konkret ønske til indhold i indsatsområdet Bæredygtige Byggematerialer. Det vil indgå i den samlede ønskeliste, og vi håber, at vi kan blive i stand til at opfylde det.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Karsten Andersen (Windows and rooflights standardisation lead, VELUX AS)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 10:09

Europæiske standarder understøtter den frie bevægelighed af produkter i EU og dermed en vigtig del af muligheden for samhandel og dermed virksomhedernes mulighed for kunne eksportere. TI deltager i vigtige roller inden for standardisering, herunder formandskabet af Dansk Standards spejludvalg for Vinduer, døre og tilhørende tillægsprodukter, som eksempelvis: gardiner og skodder. Ser vi på arbejdet med udvikling af EN17213 (Product Category Rules) til LCA vurdering af vinduer og døre, så har TI været centralt placeret og dermed været med til at sikre kvaliteten af arbejdet samt dansk indflydelse. Standarden EN17213 skal revideres, TI har oparbejdet anerkendelse for sin viden og respekt ved sin deltagelse ved udvikling af EN17213 standarden, så den fremadrettede deltagelse vil være gavnligt for standardens kvalitet og ikke mindst danske virksomheder.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 12:38

Kære Karsten Andersen
Allerførst tak for rosen. Vi er selvfølgelig glade for at høre, at der er anerkendelse af vores viden og respekt for vores arbejde. Også tak for det konkrete ønske om at vi kan fortsætte vores deltagelse i arbejdet med at udvikle EN17213 standarden. Jeg er sikker på, at ønskelisten til, hvad vi skal beskæftige os med bliver lang. VI håber, at vi kan komme til at opfylde de fleste ønsker - også dit.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Gitte Nielsen (Administrerende direktør, DANSKE TEGL)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 11:10

Til rette vedkommende,
Den danske teglbranche har gennem årene arbejdet intensivt med reduktion af energiforbrug fra teglværkerne. Branchens samlede udledning af CO2 siden 1990 reduceret med 48%, hvilket er markant i forhold til andre energiintensive industrier. Det betyder, at de lavthængende frugter nu er plukket og at en yderligere reduktion i udledningen af CO2 fordrer mere komplicerede og langsigtede udvikling og innovation.
Ligeledes stilles der idag stadig stigende krav til genbrug og genanvendelse af materialer, dokumentation i forbindelse hermed osv. Her er Teknologisk Institut en meget væsentlig spiller.
Desuden har Teknologisk oparbejdet stærke kompetencer indenfor norm- og standardisering på området og dette medvirker til, at den danske teglbranche klarer sig godt som leverandør af holdbare byggematerialer internationalt.
Teknologisk Institut er en væsentlig samarbejdspartner for teglbranchen i arbejdet med bæredygtighed og har en betydelig ekspertise om tegl og teglproduktion.

Det er således vigtigt for den danske teglbranche, at arbejdet med forskning i bæredygtighedstiltag fortsætter og vi bakker derfor fuldt op om nærværende ansøgning.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 12:52

Kære Gitte
Tusinde tak for din kommentar og for anerkendelsen af vores mangeårige arbejde for den danske teglbranche. Vi er meget glade for samarbejdet med Danske Tegl, og vi ser frem til at sætte turbo på det arbejde, der har at gøre med bæredygtighed og grøn omstilling. Klimapartnerskabet for Bygge- og anlægssektoren viser tydeligt, at fremtiden vil byde på flere og skærpede krav til CO2 og ressourceanvendelse, og teglbranchen har - i lighed med andre byggematerialebrancher - behov for at udvikle nye teknologier, materialer og løsninger. Vi ser frem til at fortsætte et i forvejen rigtig godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette

Magnus Henriques (Co-founder, Havnens Hænder)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 12:46

Vi er 3 håndværkere der, for egne midler, har startet et bæredygtigt byggemarked..
Det har vi gjort, da vores erfaring er, at de er svært tilgængelige.
Det er absolut en udfordring, at få byggebranchen til at spille med på nye noder, men vi gør forsøget.
Vi kan bruge al den hjælp vi kan få, særligt fra så stor en spiller som Teknologisk.
Så hvis I vil støtte op og kigge ind i vores løsninger og teste på dem, vil det give store incitamenter til branchen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 13:00

Kære Magnus Henriques
Flot Initiativ med et bæredygtigt byggemarked. Det er sådan nogle iværksættere som jer, der er brug for, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling i byggebranchen. Vi vil meget gerne samarbejde med jer om at få bragt mere bæredygtighed ind i branchen. Indtil vi kan komme i gang med indsatsområdet Bæredygtige Byggematerialer, kan I måske have gavn af at tage et kig på Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet, https://vcob.dk/, som leverer viden til alle i byggeriet om den del af bæredygtighed, der handler om cirkulær økonomi.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Magnus Henriques (Co-founder, Havnens Hænder)
Tirsdag d. 5/5-20 kl. 21:08

Tak for dit svar Mette.
Vi er meget for genbrug - både op og ned og cirkulære principper.
Kender godt til nogle af udfordringerne i den del af bæredygtighedsdebatten, men godt at blive klogere- tak for link.
Vores fokus er på nye og hurtigt fornybare, biobaserede materialer- godt for klimaet, både ude og inde.
Vi vil meget gerne være med i arbejdet, for udbredelsen af biobaserede byggematerialer

Anders Hundahl (Adm. dir., Asfaltindustrien)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 12:42

Vi kender Teknologisk som en virksomhed der på et højt niveau og med stor erfaring arbejder med bæredygtighed og byggemateriale herunder asfalt, som der produceres 3,5 mio. tons af om året i Danmark. Asfaltindustrien er med i regeringens klimapartnerskab og lagt fremme med at implementere miljøvaredeklarationer, EPD´er. I denne forbindelse vil vi især pege på behovet for på en administrativ let og ubureaukratisk måde at sikre at normer og standarder overholdes ved produktion, salg og køb af produkter, således at det er reelle klimafremmende tiltag der nyder fremme - populært sagt vi ønsker "bæredygtighed" frem for "blæredygtighed", og her kan Teknologisk projekt gøre en forskel til gavn for ikke mindst de mange offentlige indkøbere der de kommende år får til opgav at købe korrekt bæredygtigt.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 6/5-20 kl. 15:18

Kære Anders
Tak for kommentaren og for rosen. Du peger på et af kerneaktiviteterne i vores forslag, nemlig dokumentation. Der er i dag mange, der bruger ordet bæredygtig uden at dokumentere denne. Så vi er helt enige. Og vi vil også gerne dokumentere alle de andre egenskaber, der er ved et materiale. For det kan være nemt at udvikle et meget bæredygtigt materiale, men hvis det f.eks. har en meget dårlig holdbarhed, eller styrke, så er det ikke reelt et bæredygtigt materiale. Vi ved, at asfaltindustrien arbejder på at udvikle nye bæredygtige veje og asfaltmaterialer, og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde om dette.
Med venlig hilsen
Mette

Dorthe Mathiesen (Branchedirektør, Dansk Byggeri/Dansk Beton)
Torsdag d. 7/5-20 kl. 18:34

Et forslag om arbejde med bæredygtige byggematerialer er ikke ligefrem nyt i regi af GTS resultatkontrakter. Men ikke desto mindre har det aldrig været mere relevant. Vi står på kanten af at se krav i Bygningsreglementet til CO2 udledningen ifm nybyggeri, og en samlet branche i klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg står bag en anbefaling til regeringen om at indføre krav til klimaregnskaber allerede gældende fra 1. januar 2021. Og det er godt at det rykker. Det er der brug for, men der er brug for meget mere data, nye værktøjer, bedre dokumentationsgrundlag, bedre erfaringsopsamling og ikke mindst fortsat fokus på udvikling af bæredygtige byggematerialer.
Teknologisk Institut via et InnoBYG projekt har leveret et stort arbejde i formuleringen af Dansk Betons Bæredygtige Beton initiativ med 35 konkrete forslag til, hvordan vi kan halvere udledningen fra betonbyggeri i 2030. Beton vil der fortsat være brug for i fremtiden både i Danmark og globalt, og der er et meget stort potentiale for at give et markant bidrage til at reducere CO2 udledningen fra byggeriet ved at fokusere indsatsen på beton og betonkonstruktioner. Så fra Dansk Betons side støtter vi fuldt ud op om forslaget og håber på, at det kan give Teknologisk Institut mulighed for at videreudvikle de kompetencer og ydelser der kan støtte branchen dels i opfyldelse af de krav som kommer, dels i deres udviklingsarbejde frem mod at indfri målsætningerne.

Derudover vil jeg gerne kvittere for at der er lagt op til bredt samarbejde med de øvrige institutter. Når Bæredygtighed bliver kravsat og en del af bygningsreglementet, er det vigtigt at arbejdet med at udvikle grundlaget for kravene og værktøjerne til at opfylde kravene bliver bredt forankret.
Vi ser frem til samarbejdet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-20 kl. 12:46

Kære Dorthe
Udvikling og dokumentation af byggematerialer er en mange-årig kernekompetence på Teknologisk Institut, og det er også derfor, at vi står så godt rustet til at tage næste skridt og kunne hjælpe virksomhederne med at leve op til de forventede og skærpede krav, som er på vej. Vi er helt enige i, at der er behov for data, værktøjer og dokumentation og erfaringsopsamling udover de teknologier, der skal bruges til at fremstille byggematerialer med reduceret CO2-udledning og mindre ressourceforbrug.
Beton er et af de materialer, som vi forventer at arbejde videre med, og vi er glade for det samarbejde, som vi har om Bæredygtig Beton Initiativet. Der er nok at tage fat på.
Tak for støtten. Vi ser frem til fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette

Thomas Mark Venås (Udviklingschef, Frøslev Træ A/S)
Mandag d. 11/5-20 kl. 09:26

Vi glæder os over, at bæredygtige byggematerialer bliver mere efterspurgt. Samtidigt bliver dokumentation af kvalitet og holdbarhed endnu mere relevant. Teknologisk Institut har gennem mange år været med til at udvikle, optimere og dokumentere træbaserede produkter, lim, træbeskyttelse, søm og skruer. Instituttet har tillige været hurtige til at se behovet for nye testmetoder og standarder for grønne materialer. Vi håber, at der med denne aktivitetsplan kan blive mulighed for fortsat at sikre gode udviklingsforhold for de løsninger, som markedet efterspørger nu og om 5 og 10 år.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 11/5-20 kl. 12:51

Kære Thomas
Tak for din interesse i vores forslag om bæredygtige byggematerialer. Vi har et godt fundament at stå på i form af mangeårige kompetencer og avancerede laboratorier til at udvikle og dokumentere byggematerialer, og træbaserede produkter, lim, træbeskyttelse mm er et af materialer, hvor vi har spidskompetencer. Vi deler dit håb om, at vi kan vedblive at kunne hjælpe virksomhederne med de løsninger og den dokumentation, som markedet i stigende grad efterspørger.
Med venlig hilsen
Mette

Thor Grønlykke (CEO, Spraino ApS)
Mandag d. 11/5-20 kl. 17:04

Ville det ikke være relevant at tage mulighederne for automatisering og fleksibel anvendelse ind? Det giver selvfølgelig ikke en CO2 forbedring mm., men det er vigtigt for at sikre implementering i fremtiden i Danmark og kan generelt sikre at løsningerne er konkurrencedygtige.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:15

Kære Thor Grønlykke
Tak for din kommentar og den gode ide. Det lyder meget relevant, og det vil vi gerne. Indsatsområdet er stort og favnende, og i sidste ende vil det være et spørgsmål om prioritering ud fra de tildelte ressourcer. Dit ønske er noteret og vil indgå i den videre proces.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Tommas Ehrhorn Salomonsen (Kvalitetssikrings konsulent, TSolusion ivs)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 07:02

Alternativ til EPS

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:21

Kære Tommas Ehrhorn Salomonsen
Jeg forstår din korte kommentar således, at du gerne ser, at vi i vores kommende arbejde inkluderer at finde et alternativ til EPS. Det vil vi tage med videre, når vi skal detailplanlægge indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Niels Jakubiak Andersen (Founder, Næste)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 08:25

Hos Næste (www.naeste.dk) sætter vi skala på genbrug af byggematerialer ved at anvende dem i sekundært byggeri. Vi mener ikke at man skal "proppe" affald ind i byggeriet, men snarere at man skal designe nye løsninger med de ressourcer vi har - og nedtager - fra andre bygninger - ud fra et ressourcemæssigt og forsyningsmæssigt, og selvfølgeligt kvalitetsmæssigt og økonomisk og miljømæssigt perspektiv. Der er stadig et stykke vej til målet i det primære byggeri, og derfor vil fokus på det sekundære i højere hastighed medvirke til at udvikle de nødvendige forsyningskæder og forretningsplaner. Jeres fokus på bæredygtige byggematerieler herunder genbrug, i byggeriet er derfor en vigtig del af omstillingen og vi bør sammen og på tværs i branchen kunne sikre denne omstilling sker hurtigt og sikkert. Vi støtter initiativet og samarbejder gerne videre omkring disse forhold.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:25

Kære Niels Jakubiak Andersen
Tak for din støtte og for tilbuddet om samarbejde. Det vil vi naturligvis gerne. Jeg ved ikke helt, hvad du mener med sekundært byggeri, men vi er selvfølgelig enige i, at vi skal genbruge og genanvende byggematerialer, hvor det giver kvalitetsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt mening. Og det er vigtigt, at vi baserer denne vurdering på fakta og dokumentation. Vi deler også din vurdering af vigtigheden af forsyningskæder, og at genbrug skal give forretningsmæssigt mening. Netop derfor skal vi samarbejde, og det er vi helt klar til.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mads Okking (Udviklingskonsulent, Dansk Håndværk)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 10:12

Tiden er så gunstig nu som aldrig før for bæredygtige initiativer og selvom der er mange aktører på banen, er det fantastisk at en organisation som TI vil kaster sig over at understøtte den udvikling yderligere(jeg ved I har gjort det i flere andre sammenhæng). Jo mere konkret viden vi kan få jo bedre kan vi rådgive vores virksomheder om mulighederne. Som beskrevet ovenfor er det en forudsætning at vi forsætter med at udvikle og undersøg men vi skal også huske at se bagud og kigge på og tage vedlære af hvordan fortidens bygmester byggede og hvilke materialer de brugte. Jeg tror at man skal interesserer sig for fortiden, arrangerer sig i nutiden og være nysgerrig på fremtiden.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:30

Kære Mads Okking
Tusinde tak for kommentaren og for anerkendelsen af Teknologisk Institut som en vigtig aktør. Vi står netop for at udvikle og formidle ny viden baseret på fakta og dokumentation. Og erfaringer fra tidligere tiders byggeri kan bestemt bruges også. Det vil vi notere os.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Rasmus Krag (KMA og bæredygtighedschef, G. Tscherning A/S)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 10:49

Vi møder typisk tre barriere, når vi gerne vil afsætte materialer fra renoveringer og nedrivninger til genbrug eller upcycling:
1. Bæreevne/holdbarhed/rest levetid
2. Garanti
3. Forsikring
Der er derfor behov for at disse ting bliver undersøgt og belyst for at lette vejen for genbrug og upcycling af byggematerialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 11:36

Kære Rasmus Krag
Det er kort og klar tale i forhold til udfordringer. Hvad angår dit punkt 1 er det lige præcist det, som er fokus for vores forslag til indsatsområde. Vi er bekendte med, at garanti og forsikring også spiller ind,, og det vil vi forsøge at inddrage i samarbejde med andre aktører i branchen. Tusinde tak for at bringe denne virkelighed på banen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Dyck-Madsen (Seniorrådgiver, CONCITO)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 13:01

Godt at I tager fat. Men der er måske behov for at udvide fokus lidt. Et skift i byggematerialer er enkeltstående en god ting, som f.eks. kan opgøres via en LCA med anvendelse af EPD'erne m.v. Men en for ensidig fokus på dette betyder, at man måske samtidig glemmer at få indtænkt bygningens samlede kvalitet, behovet for lang holdbarhed af bygningen, behovet for bygningens fleksible samspil med de omliggende energisystemer, hvor tunge materialer (med potentiel høj indlejret CO2) kan være en fordel, ligesom hensynet til indeklima og især behovet for at undgå overophedning er et stigende markant problem, som ofte løses med aktiv køling. Ved at slække lidt på kravet til materialernes indlejrede CO2 kan der måske vindes med lavere behov for køling. Projektet bør således se holistisk på problemstillingen, naturligvis ud fra et solidt fagligt udgangspunkt i samlet set at ville bidrage maksimalt til at mindske klimaudfordringen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 14:55

Kære Søren
Tak for en god og meget relevant kommentar. Det er vores hensigt at tænke bygningen ind . Det er derfor, vi gerne vil anvende LCA`er, hvor hele levetiden er tænkt med. Vi kan ikke i et projekt som dette gennemregne alle disse scenarier, men det er vores ambition at få anvist nogle metoder til at få det gjort og netop få gjort opmærksom på det, du peger på, at anvendelsen af materialerne i bygninger og anlæg skal tænkes med. En forudsætning for at vi kan regne på en bygning eller en anlægskonstruktioner dog, at vi har styr på de enkelte materialer, der indgår. Og udover det er der jo også den meget væsentlige aktivitet med at få reduceret CO2-emissionen og ressourceforbruget mest muligt for det enkelte materiale - og ikke gøre køb på holdbarhed, styrke og andre egenskaber.
Mede venlig hilsen
Mette

Per Thomas Dahl (Direktør, CLT Denmark)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 13:43

Næsten paradoksalt kommer jeg efter Søren Dyck's kommentar om indlejret CO2. Det er netop her træ har sin helt unikke position som byggemateriale. Og dertil kommer det, at der ikke skal graves huller i jorden for at udvinde det. Det kommer op helt af sig selv. Når det er sagt, vil jeg gerne kvittere TI for at have fokus på bæredygtige byggematerialer. Det er absolut et vigtigt fokusområde, hvor jeg også håber man får mulighed for at tage byggeprocesser med i helhedsindtrykket. Både så vi opnår større effektivitet i byggeriet - men deraf også afledt - at vi sparer ressourcer i processerne. Når bæredygtige byggematerialer kan gå hånd i hånd med optimale processer - så er vi nået langt.
Selvom vi (industrien) kan have en tendens til at trække byggematerialerne op som modspillere, anerkender jeg TI for at holde fast i helheden - og se hvordan materialerne også kan gøre hinanden stærkere - ud fra en overordnet betragtning. Det er der brug for. Jeg ser det arbejde TI udfører indenfor bæredygtige byggematerialer som essentiel og fokusberettiget .

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 14:59

Kære Per
Tak for din kommentar og for at anerkendte vores arbejde indenfor bæredygtige byggematerialer. Du har helt ret i, at vi ikke ønsker at deltage i en materialekamp. Vores ambition er at udvikle materialer, så de bliver mest muligt bæredygtige. Derudover taler vi for, at der er fakta til grund for valg af materialer, og her skal vi selvfølgelig indregne byggeproces, anvendelse, levetid mm. Vi ser frem til et godt samarbejde med ClT Denmark og andre om udvikling og dokumentation af træ og andre byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette

Sarah Sonne Glatz (Arkitekt cand.arch, GXN)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 16:43

Netop nu arbejder vi på GXN med muligheden for direkte genbrug af de byggeelementer som i den konventionelle byggebranche ender som affald eller i bedste fald downcycling. Genbrug af byggematerialer, som f.eks. de meget ofte brugte betonelementer, sparer ikke bare på ressourcerne, men giver en enorm CO2 besparelse når det kommer til sparet produktion af nye elementer.
Det vil dog som det er i dag, ikke være nok at kunne genbruge brugte byggeelementer i nyt byggeri. Allerede nu ved vi, at demonteringen af brugte byggeelementer vil være enormt energi- og ressourcekrævende og derfor kan være et næsten ligeså ressourcetungt arbejde som produktion af nye byggeelementer.
Det er derfor essentielt at de byggematerialer - både nye og genbrugte - vi bygger vores bygninger af nu og fremover, er indarbejdet med principperne for design for disassembly. Hvis vi havde gjort det allerede tilbage i tresserne havde vi ikke haft de problemer med genbrug af vores byggede volumen som vi har i dag.
Design for disassembly, eller reversible samlinger, sikrer at den bæredygtige omstilling ikke 'kun' bliver et spørgsmål om miljø, men også et spørgsmål om fremtidig fleksibilitet og en sund totaløkonomi. Og lets face it, hvis økonomien i den bæredygtige omstilling ser positiv ud, kommer de store investorer også til at ville være med.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:05

Kære Sarah Sonne Glatz
Du bringer endnu et relevant aspekt på banen; nemlig design for dissasambly. Og det skal vi selvfølgelig også tænke ind, når vi udvikler og dokumenterer nye materialer og komponenter. Økonomien er en kæmpe driver, men det forventer vi også, at miljø og bæredygtighed vil være, når der fremadrettet vil blive stillet flere krav til CO2 og ressourceforbrug. Der er meget at tage fat i. Og det er en spændende og nødvendig opgave, som vi ser frem til at tage fat på i samarbejde med virksomheder, bygherrer og andre. Mange tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Christian Wittrup (Head of Lendager UP, Lendager UP)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 21:40

Kære Mette.

Tak for Jeres kontinuerte indsatser. Jeg vil gerne supplere Rasmus Krogs glimrende 3 punkter med 2 til, nemlig:

4) Leverancesikkerhed
5) Prissætning for genbrug, genanvendelse og upcycling i en global markedsøkonomi hvor danske lønninger (lokal nedtagning, forarbejdning mm. underminerer nyt (importeret) og genbrugt/genanvendt/upcyclet (lokalt)

Samt også slå et slag for at I med Jeres høje faglighed sørger for at CO2 ikke bliver den eneste og altdominerende faktor. Personligt så vægter jeg a) knappe ressourcer og b) biodiversitet meget højt.

Fortsat god arbejdslyst og ræk endelig ud når/hvis man kan hjælpe yderligere.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:10

Kære Christian
Det er 2 fine punkter, som du supplerer Rasmus Krogs kommentar med. Der er også andre, der har peget på økonomien som en driver. Den kan vi ikke på Teknologisk Institut gøre så meget ved. Det er heller ikke os, der stiller kravene. Vi har ikke forestillet os, at CO2 er den eneste faktor, men der er samfundsmæssigt et stort fokus på CO2. Vi vil inddrage ressourcer, miljøskadelige stoffer og vil også sikre os, at vi i jagten på mere bæredygtige materialer ikke giver køb på indeklima, levetid, styrke og meget andet.
Tak for kommentaren og for invitationen til at hjælpe. Vi vil meget gerne samarbejde med jer og andre om aktiviteterne.
Med venlig hilsen
Mette

Thomas Nørgaard (Arkitekt partner, CCO arkitekter)
Tirsdag d. 12/5-20 kl. 22:37

Kære TI
Vi savner

- Viden og metode for i hvilken afstand fra byggeriet som det giver miljømæssig mening at anvende byggematerialer til genbrug eller genanvendelse.
- Restlevetid for genanvendte byggematerialer
- materialemæssige egenskaber for genanvendte byggematerialer(godkendelser)

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:11

Kære Thomas Nørgaard
Tak for din meget konkrete ønskeliste. Vi skal gøre vores bedste for at kunne komme til at opfylde den. Det er alt sammen punkter, som vi har tiltænkt skulle være en del af aktiviteterne.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Sven Buch (Udviklingschef, Himmerland Boligforening)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 10:28

Mere og bedre viden - og formidling af denne - skaber bedre beslutninger og fremmer grøn omstilling af byggeriet i DK. Godt initiativ :-)

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:12

Kære Sven
Tusinde tak for støtten. Så kort kan det siges. Vi vil gøre vores bedste.
Med venlig hilsen
Mette

Nana Winkler (Specialkonsulent, Dansk Affaldsforening)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 13:44

Jeg ser indsatsområdet som en naturlig forlængelse af TI's eksisterende arbejde på området - som er vigtigt og væsentligt. Afvejning mellem ressourceforbrug til nye materialer og muligheden for at genbruge eller genanvende dem efter mange år brug er ikke nem og mange nye byggematerialer kan være svære at genanvende - så viden, metoder og modeller til at understøtte vurderinger er nødvendige.
Mere genbrug i det professionelle segment kan måske også medvirke til flere muligheder for det byggeaffald, som vi modtager på landet genbrugspladser - eller måske mindske det affald, der kommer den vej.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 13/5-20 kl. 15:16

Kære Nana Winkler
Dejligt at du anerkender vores mangeårige arbejde indenfor cirkulær økonomi og bæredygtige byggematerialer. Du har ret i, at det ikke er en nem opgave, men det er netop derfor, at vi har foreslået, at Teknologisk Institut udvikler ny viden og nye løsninger, så vi står bedre rustet til at kunne hjælpe jer og andre aktører. Vi har noteret os dit ønske om viden, metoder og modeller.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Per Malmos (Kommerciel Direktør, Malmos A/S)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 10:05

Hej! Jeg vil gerne slå til lyd for at arbejdet med at udvikle materialer og påvirke vores bygherrer for anvendelse af genbrugsvarer i stedet for "naturgrus" i forskellige fraktioner er meget vigtigt, så anlægsarbejder også i fremtiden har materialer at bygge med. Det er jo et faktum, at vores naturlige forekomster af grus i vores undergrund er en begrænset ressource, og en dag i en ikke fjern fremtid er nødt til at have andre varer til rådighed i vores anlægsarbejde end de naturlige, fordi grusgravene bliver tømt. Og vi har jo de andre råstoffer, når der rives huse ned, omlægges gader og pladser, så det er nødvendigt at vi får indrettet vores standarder mm efter disse nye varertyper, og at vores kunder lærer at holde af disse varer og ikke betragter det som affald, de ikke vil se på deres grund. Med venlig hilsen Per Malmos

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:31

Kære Per Malmos
Tak for dit input. Vi er opmærksomme på, at grus er en begrænset ressource, og at det er nødvendigt at bruge genanvendte materialer til erstatning af naturgrus. Der er allerede lavet en del analyser af muligheder og begrænsninger, men vi er ikke i mål. Og det vil derfor kunne være en del af nærværende indsatsområde. Du har ret i, at der også er noget traditionsbundet i forhold til at få markedet til at acceptere genbrugsmaterialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Cecilie Berner Harden (Bæredygtighedsprojektleder, CASA A/S)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 10:34

Vigtigt initiativ som CASA glædeligt støtter op om. Der er allerede nævnt mange gode pointer. I vores arbejde med bæredygtighed og genanvendelse ser vi at der er brug for:
- Klar data på materialernes egenskaber ift. genanvendelsesmuligheder gennem f.eks. sporbarhed, tidligere behandlingsformer og resterende levetid.
- En systematisk (enkel) dokumentations-proces for at kvalitets-stemple genbrugsmaterialer f.eks. CE-mærkning herunder garanti, ansvarsfordeling og holdbarhed.
- Nye tests af materialers genanvendelsesmuligheder der kan kortlægge/ændre krav til genanvendelse.

Mvh. Cecilie Harden

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:39

Kære Cecilie Berner Harden
Tak for din støtte til indsatsområdet. Dine pointer ift. jeres behov er meget lig det, vi har tænkt. Vi kan dog se, at der er mange, der har mange ønsker til området, og vi bliver i sidste ende nødt til at lave en prioritering.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lars (Genanvendelse af veje og materialer til veje, Arkil A/S)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 10:49

Vi har investeret i en asfaltgenbrugsmaskine, der genanvender eksisterende vejbelægninger, og hvor man kan supplere med forskellige genbrugsmaterialer, som der for nærværende er rigeligt af. Vi kan derved renovere og udbygge veje med genbrugsmaterialer og undgå at udvinde begrænsede råstoffer i danske grusgrave eller importere granitmaterialer fra bl.a. norske fjelde. Materialet hedder BSM - bitumen stabiliseret materiale, og er nyt i DK og Nordeuropa, men anvendes andre steder i verden, hvor råstofferne også er en mangelvare . Det virker i praksis, potentialet er stort, vi vurderer at man kan spare ca. 1 mio. ton råstoffer om året - 28.000 lastvogne - eller 500 km sat på en lang stribe, fulde med råstoffer, hvert år.
Vi mangler teknisk dokumentation og beregningsmetoder for at vore forhåbentlig fremtidige kunder bliver trygge ved en bæredygtig metode.
Teknologisk institut er et vigtigt led i denne udvikling som en uvildig sparringspartner.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:42

Kære Lars
Tusinde tak for din kommentar. BSM er et meget spændende materiale, der både kan hjælpe med at reducere CO2-emissioner og spare ressourcer. Vi har gode muligheder med vores næsten nye asfaltlaboratorium at få fremskaffet den nødvendige tekniske dokumentation og også at få udført det nødvendige udviklingsarbejde. Tak for anerkendelsen af Teknologisk Institut som en vigtig aktør og en uvildig sparringspartner.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Morten Søegaard-Larsen (Driftsdirektør, Byggeskadefonden)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 11:23

Bæredygtige byggematerialer er i alles interesse, og vi trænger om noget til at gøre det håndgribeligt. TI´s initiativer er et stort skridt i den rigtige retning.
Byggeskadefonden ser især frem til, at der kommer fokus på dokumentation for materialernes egenskaber i forbindelse med genanvendelse. Her er det ikke kun materialernes oprindelige egenskaber, men også deres egenskaber som indbygning i nye sammenhænge, der er vigtig.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 12:45

Kære Morten
Tak for din støtte og for at underbygge relevansen af indsatsområdet med bæredygtige byggematerialer. Vi skal netop sikre, at genanvendte materialer har de nødvendige egenskaber, så vi ikke skaber os nogle nye problemer, når vi løser udfordringer med ressourcer og CO2. Ellers er vi lige vidt.
Med venlig hilsen
Mette

Brian Thomsen (Projektleder, Frederikshavn Boligforening)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 13:02

At energirenovere bygninger er vi i Danmark blevet rigtig gode til.
Det næste store fokusområde må absolut være indeklima.
Mange parameter spiller ind for indeklimaet, og der mangler her stor hjælp til at guide bygherre igennem disse valg.
Vi hilser derfor en indsats omkring bæredygtige byggematerialer meget velkommen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 14:48

Kære Brian Thomsen
Dejligt at høre ønsker fra en bygherre. Energirenovering er der arbejdet med i mange å ri Danmark, og vi er nået langt. Indeklimaet er vigtigt, og i udvikling og dokumentation af bæredygtige byggematerialer er det et fokusområde for os at sikre, at materialerne bidrager til et godt indeklima . Tak for opbakningen til indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jacob Brandt (Partner, advokat, Bech-Bruun)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 15:51

Det lyder som et rigtig nyttigt projekt.

Dokumentation affaldet og materialernes egenskaber, herunder skadelige, er i enhver henseende afgørende for en korrekt og effektiv håndhævelse af lovgivningen såvel som udvikling af nye regler.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 14/5-20 kl. 16:10

Kære Jacob Brandt
Tak for også at få en advokats syns med på oplæg til indsatsområde. Vi er helt enig i, at dokumentation er nødvendigt. Uden fakta kan vi ikke vurdere bæredygtighed, funktionalitet og håndhævelse af standarder og regler.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jens overgaard (Bæredygtighed ved nedrenovering, Boligorganisationen Ungdomsbo)
Fredag d. 15/5-20 kl. 10:31

De grundlæggende incitamenter for bærerdygtighed har, fundamentalt set, været praktiseret, anerkendt og anvendt i århundrede, primært under begreber som genanvendelse/ genbrug.
Modsat tidligere tiders bevæggrunde for bæredygtighed, der generelt set, kan betragtes ud fra et nærheds- og økonomisk princip, er de nuværende og fremtidige principper mere nuancerede og komplekse.
Uagtet, at nærheds – og de økonomiske principper stadig er centrale, omfatter bæredygtigheden i dag hensynstagen til lokale, regionale, nationale og internationale forhold, herunder det den stigende CO2 udledning.

Med baggrund i ovenstående kan det oplyses, at Teknologisk har indgået i et samarbejde med Boligselskabet Ungdomsbo , Esbjerg, om bl.a. registrering af miljøfremmede stoffer i forbindelse med nedrenovering af boliger med baggrund i Ghettoplanen, ” hårde ghettoområder,” en politisk beslutning om, at 40% af bygningsmassen i disse områder skal rives ned.

Registrering af miljøfremmede stoffer er et delelement i indenfor projektet : ” Fra Elementbyggeri til Materialebank: Upcycling af Danmarks Udtjente Boligmasse ” et projekt der omfatter forskellige 14 interessenter indenfor byggeriets værdikæde og udvikler , hvis primære formål er, at reducere ressourcespildet i forbindelse med nedrivning af bebyggelser, der fra et materialeperspektiv endnu har stor værdi.

Det kræver nye samarbejder og samarbejdsformer i byggeriets værdikæder, om designmæssige, tekniske, praktiske og innovative løsninger, kort beskrevet : nytænkning .
Projektet er finansieret via egenbetaling af de involverede interessenter og RealDania.

Når ovenstående er beskrevet efterlader det følgende pragmatiske spørgsmål for opnåelse af bæredygtige byggematerialer :

 Registrering af bæredygtige materialer før, under og efter nedrenovering
 Håndtering af bæredygtige materialer før, under og efter nedrenovering
 Opmagasinering,
 Genanvendelse af bæredygtige materialer
 Lovgivning
 Økonomi
 Osv.

Når, og ikke hvis, men når de forskelligartede problematikker er afklaret eller nærmer sig en afklaring, er potentialet enormt og fremadrettet kunne det nye mantra : ” vi asfalterer mens vi kører ” måske meget betimeligt bringes i anvendelse inden den internationale konkurrence udkonkurrerer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:42

Kære Jens Overgaard
Tak for at dele dine betragtninger og erfaringer med bæredygtighed. Det er komplekst at opnå bæredygtighed, og det kræver nytænkning, og det kræver også data og dokumentation, så vi er enige om, hvordan vi stiller krav og evaluerer på bæredygtigheden. Vores vurdering er, at vi meget godt på vej i Danmark, men der er selvfølgelig mere at tage fat i. Og det er netop derfor, at vi har foreslået indsatsområdet Bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Bendt Aarup (Udviklingschef, Hi-Con A/S)
Fredag d. 15/5-20 kl. 11:44

Der er allerede meget fokus på bæredygtighed, men for at udnytte ressourcerne bedst muligt - og få foretaget de bedste valg i den omstilling der er nødvendig - er det afgørende med så megen viden som muligt og her er jeres forslag til indsats af stor værdi. Det vil blive nødvendigt med mere nuancerede analysemetoder og et bedre grundlag for at foretage vægtning mellem enkelte punkter. Hvordan afvejes lang levetid (og her tænker jeg på meget lang levetid :-)) og reduceret brug af råvarer i forhold til højere energiforbrug initielt? Kan det gøres anderledes? Jo mere viden der etableres på området jo større mulighed er der for at nuancere vores valg med henblik på at skabe den ønskede kvalitet og lange holdbarhed i byggeriet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:44

Kære Bendt
Tusinde tak for kommentaren og for at vurdere vores forslag til at være af stor værdi. Du påpeger analysemetoder og klarhed over hvilket grundlag, vi vurdere og vægter forskellige parametre. Det vil være et fokusområde i vores indsats. Vi er opmærksomme på, at levetid er en væsentlig parameter i vurdering af bæredygtighed.
Med venlig hilsen
Mette

Thomas Uhd (Head of Sustainability, Aalborg Portland)
Fredag d. 15/5-20 kl. 13:53

Uagtet at der er arbejdet på området i flere/mange år, så er det svært at være uenig i, at bæredygtige byggematerialer er en forudsætning for at nedbringe byggebranchens CO2-udledning. Der udestår stadig et stort arbejde med produktudvikling (kvalitet, holdbarhed, levetid, genanvendelse mv.); fyldestgørende dokumentation (EPD'er, komplette LCA'er); byggeprocesser herunder ikke mindst tværfagligt samarbejde, tidlig inddragelse mv.; ændrede arbejdsgange; etc. Det er ikke et arbejde som kan løses med nemme løsninger og vi vil sandsynligvis fortsat være i gang om 10 år eller mere med det arbejde, for det er komplekst og mangefacetteret (se bare på hvor lang tid der er arbejdet med energiforbrug i bygninger, et arbejdet som statig pågår). På den baggrund kan vi kun bakke op om Teknologisk Instituts tilgang til bæredygtige materialer "gennem udvikling, dokumentation og øget genanvendelse med fokus på kvalitet, holdbarhed og indeklima." Man bliver nødt til at tænke i helheder og materiale-neutralt og det er TI heldigvis garant for.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:48

Kære Thomas
Du har helt ret i, at der er foregået meget arbejde relateret til bæredygtige byggematerialer, og det er sammen med vores avancerede test og -demonstrationsfaciliteter et strategisk fokusområde for Teknologisk Institut. men der er meget mere at tage fat på, og kravene til byggematerialer øges og forventes at blive skærpet yderligere de kommende år. Tak for at anerkende Instituttets kompetencer og tilgang. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Aalborg Portland.
Med venlig hilsen
Mette

Kristian Sønnichsen (Head of Test, Dovista A/S)
Fredag d. 15/5-20 kl. 14:41

DOVISTA Gruppen har produktions- og salgsaktiviteter i en lang række lande, og har med en international supply chain behov for, at materialer, services og produkter kan bevæge sig så uhindret og ukompliceret på tværs af landegrænser som muligt. Til at sikre det, er arbejdet med standarder og international regulering af stor betydning og værdi. Med en truende klimakrise, og behovet for en grøn omstilling af byggeriet, er dette behov større end nogen sinde. DOVISTA har i mange år nydt godt af et stærkt samarbejde med TI, og senest har det været af stor betydning, at Morten Jul Lægaard har arbejdet kvalificeret og dedikeret med at fremme dansk indflydelse og kvalitet i arbejdet med bl.a. udformningen af EN17213. Det arbejde ser vi et fortsat behov for.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:52

Kære Kristian Sønnichsen
Tak for din kommentar og for at bringe aspektet med standardisering ind i debatten. Vi er opmærksomme på, at det har stor betydning for Dovista og andre danske virksomheder. Det er godt at høre, at I er tilfredse med en af vores dygtige kolleger.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Pernille Nyegaard (Chefkonsulent, Betonelement-Foreningen, Dansk Byggeri)
Fredag d. 15/5-20 kl. 15:20

Betonelementbyggeri er stærkt udbredt i Danmark og vi er nok nogle af verdens dygtigste til at bygge med betonelementer. Vi har en stor interesse i at gennemføre den grønne omstilling af betonelementbyggeri, for at fastholde denne styrkeposition. Vi ser store potentialer i regne mere nuanceret på konstruktionerne og differentiere i valget af beton til de enkelte elementer. Udledningen fra beton fylder en del i regnestykket for CO2 udledningen, og derfor er der også et stort potentiale i at sætte ind der. Det kunne vi ønske os var indeholdt i den foreslåede aktivitetsplan.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:54

Kære Pernille
Tak for dit meget konkrete ønske med at kunne regne nuanceret for på den måde at spare CO2. Det er et vigtigt område, og det vi blive noteret på ønskelisten til emner, som vi er nødt til at prioritere i, når vi skal detailplanlægge.
Med venlig hilsen
Mette

Jeppe Rasmussen (Founder, BeResourceful)
Fredag d. 15/5-20 kl. 16:32

Livscyklus analyser er for tiden alt for dyre for nyopstartede virksomheder at lave for deres produkter og mere research er nødvendigt for at gøre dem mere udbredt på en tilgængelig måde. Før dokumentationen er på plads, så vil ingen byggeaktører investere i det. Derfor ser jeg dette projekt som helt essentielt for den bæredygtige omstilling i byggebranchen!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:57

Kære Jeppe Rasmussen
Tusinde tak for din kommentar. Det er et ægte dilemma, du rejser, for livscyklusanalyser er selvsagt den korrekte måde at vurdere materialer på, men vi ved, at det er omstændigt og dyrt. Vi vil se på, hvad der kan være af andre muligheder for at kunne vurdere produkter.
Med venlig hilsen
Mette

Sidse Buch (Konsulent, BAT)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 09:17

I kampen for at omstille det danske samfund til mere bæredygtighed spiller byggematerialerne en stor rolle. Det er et område, som har været i fokus i mange år, men vi er langt fra nået i mål endnu. Byggebranchen er storproducent af byggeaffald, og set i lyset af vores klodes begrænsede ressourcer er det essentielt, at branchen bliver bedre til at genbruge og udnytte ressourcerne igen og igen.
Et særligt udfordret område er formidlingen af ny viden og at øge kendskabet til bæredygtige byggematerialer. Her er TI’s indsats, særligt i forhold til de små og mellemstore virksomheder i byggebranchen, uvurderlig, og BAT bakker op om, at dette vigtige indsatsområde fortsætter ufortrødent i fremtiden.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Lørdag d. 16/5-20 kl. 13:59

Kære Sidse
Som andre påpeger du, at det ikke er nyt at arbejde med bæredygtige byggematerialer, men også at der ligger meget mere arbejde foran os. Vi er opmærksomme på vores forpligtigelse til at formidle ny viden, herunder til små og mellemstore virksomheder. Det vil vi som altid inkludere i vores arbejde. Mange tak for opbakningen.
Med venlig hilsen
Mette

Rasmus Andersen (Sales Manager, ILOQ)
Mandag d. 18/5-20 kl. 10:08

ILOQ (www.iloq.com) er en virksomhed som er baseret på Bæredygtighed og sikkerhed. Når man snakker om bæredygtig byggeri så er det sjældent man snakker om elektroniske låse hvilket selvfølgelig er en mikro del i stort byggeri. Alene i 2019 vil vores løsninger eliminere minimum 28000 kg batteri spild og sammenlignet med mekaniske låse løsninger ca. 7000 kg metalaffald. Vi støder devsærre tit at der ikke fokus nok på dette område.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 12:39

Kære Rasmus Andersen
Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at det er sjældent, at man snakker elektroniske låse, og vi har heller ikke oprindeligt tænkt, at det skulle være en del af indsatsområdet. Men det giver god mening, det du skriver om at reduceret batteri- og metalaffald. Vi har noteret os jeres ønske og vil overveje det, når vi detailplanlægger indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Mauro Lucardi (Arkitekt, JJW Arkitekter)
Mandag d. 18/5-20 kl. 11:46

Vi hos JJW Arkitekter ser fortsat som en nødvendighed at materialer fremover har en vis sporbarhed -vi så det gerne allerede nu således at vi ikke skulle bruge en del ressourcer på at kortlægge byggematerialernes oprindelse, komposition osv. Det er vi stadig interesserede i at der arbejdes imod, det vil bane vejen for målrettede og mindre ressourcekrævende renoveringer i fremtiden.
Vi oplever mere og mere behovet for at fokusere på parallelle levetider hvor holdbarhed af byggematerialer som bygges sammen i bygningsdele, kan afgøre det fremtidige vedligeholdelses- og renoveringsbehov, som i sidste ende også spiller med i udledninger og ressourceforbruget.
Vi hilser jeres forslag til at accelerere udviklingen af bæredygtige byggematerialer velkommen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 12:42

Kære Mauro Lucardi
Tusinde tak for dit input. Sporbarhed er en væsentlig parameter for at kunne genanvende og genbruge, og det vil være naturligt, at det er en del af indsatsområdet. Tak også for at introducere begrebet parallelle levetider. Det giver god mening.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Benny Aldershvile (HSE-Q Chef, Hvidberg A/S)
Mandag d. 18/5-20 kl. 12:40

Tankegangen med øget brug af genbrug og genanvendelse af byggematerialer er i tråd med Nedriver branchens målsætninger om bidrag til nedbringelse af CO2-udledningen.

Ser et behov for levetidscyklus for hvert enkelt materiale der udtages til projektet, samt materialer blive repræsenteret af leverandører og målgrupper, der er i indgreb med produktet af vugge til grav. Derudover er det er vigtigt at standarter for byggematerialer tilpasses ønsket om bæredygtige byggematerialer da det kan og vil give udfordringer i projektet. Dernæst bør det belyses om tilførsel af teknologiske metoder og processer anvendt i andre brancher kan være med til at løse de problemstillinger som hindre genbrug af specifikke materialer.

Godt at se startskuddet til ambitiøst initiativ for øget brug af bæredygtige byggematerialer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 18/5-20 kl. 13:10

Kære Benny Aldershvile
Mange tak for støtten til indsatsområdet. Vi vil selvfølgelig samarbejde med leverandører, producenter, nedrivere og andre aktører om udviklingen. Teknologisk Institut er ikke myndighed, der skriver standarder, men vi kan fint komme med oplæg og vejledninger til revision af standarder. Det er også forventningen, at der kommer nye bæredygtighedskrav, som vi alle skal forholde os til. Teknologi og metoder fra andre brancher skal naturligvis afsøges, når vi skal udvikle bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Lene Vissing (Kvalitetschef, Egernsund Wienerberger A/S)
Mandag d. 18/5-20 kl. 16:49

I Egernsund Wienerberger og teglbranchen generelt har vi gennem årtier haft fokus på energioptimering. I dag er fokus udvidet til også at omfatte forbrug af primære ressourcer. Forslaget taler derfor lige ind i vores strategi om udvikling af bæredygtigt tegl og yderligere nedbringelse af CO2-belastningen og ressourceforbruget. Her har vi netop brug for værktøjer til at sikre en velfunderet dokumentation af bæredygtige byggematerialers holdbarhed og kvalitet.
Optimering og styring af byggematerialers tekniske egenskaber ved brug af data – og i samspil med genbrug af materialer – er et meget spændende område, som også er relevant i udviklingen af bæredygtige byggematerialer. Perspektivet er jo at 1+1 er mere end 2.
Med venlig hilsen
Lene

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:17

Kære Lene
Tusinde tak for din kommentar. Vi ved, at Egernsund Wienerberg har arbejdet i mange år med energioptimering, og at I også arbejder med at reducere ressourceforbruget og CO2- emissionerne. I er nået langt, men der skal stadig udvikles nyt for, at kunne leve op til samfundets ambitiøse mål. Vi ser frem til at fortsætte et godt samarbejde med jer om denne udfordring, herunder at finde nye teknologier og løsninger og metoder til at dokumentere både de tekniske egenskaber og bæredygtigheden.
Med venlig hilsen
Mette

Claus Møller (Filial- og Teknisk Chef, James Hardie)
Mandag d. 18/5-20 kl. 22:57

Jeg ser helt klart et behov for formidling af resultater. Der er givetvis megen viden allerede om bæredygtighed, men som har svært ved at blive spredt til relevante aktører i branchen.
Og præcis hvilke parametre er det relevant at sammenligne og er de så egentlig sammenlignelige?
Jeg skal prøve, at samle det i tre punkter:
Formidling
Klarhed/sammenlignelighed
Gennemsigtighed
På forhånd mange tak for indsatsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:20

Kære Claus Møller
Det er klar tale i forhold til forventninger til os. Teknologisk Institut vil naturligvis formidle bredt om resultaterne af indsatsen. Det er hensigten, at det skal komme byggebranchen til gavn. Vi vil også gøre vores bedste på at skabe et overblik over viden. Mange tak for din meget relevante kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Rasmus Grosen Olsen (Associate, NREP)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 07:57

I forhold til fokus punker mener jeg at nendenstående er ydert relevant og et naturligt næste skridt i DK.
"Dokumentation af bæredygtighed med fokus på udvikling og afprøvning af metoder til at dokumentere bæredygtighed af materialer. Fx værktøjer til forbedrede data og metoder for sammenligning og til livscyklusvurderinger, etablering af klimaregnskab for byggepladser og bygningsdrift, normer og input fx til den kommende bæredygtighedsklasse, anvendelse af kriterier, anvendelse af digitale EPD’er samt bygnings- og materialepas i den grønne omstilling. Der arbejdes med udvikling, videnspredning og standardisering. "

Med den seneste udvikling i af antallet af DGNB-certificeringer og DGNBs anerkendelse af EPDere mener jeg det er oplagt at allokere ressourcer til at accelerere antallet af materialer med EPDere. Det ville hjælpe bygherren markant at have et konkret krav til dokumentation i forhold til bæredygtighed i byggematerialer. Dette ville samtidig skubbe til branchen i nogle allerede eksisterende rammebetingelser og derved give momentum der via standardisering kan skalere den bæredygtige omstilling yderligere.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:22

Kære Rasmus Grosen Olsen
Mange tak for din meget konkrete ønskeliste til, hvad vi skal inkludere i indsatsområdet. Dokumentationsmetoder er spot-on i forhold til, hvad vi har tænkt os. Det samme er at udarbejde input til den kommende bæredygtighedsklasse, materialepas mm. Vi deler dit ønske om flere EPD`er, men vi kan ikke indenfor rammerne af en resultatkontrakt udarbejde EPD`er for konkrete materialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Kasper Sørensen (Entreprisechef, Søndergaard A/S)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:18

De seneste års fokus på at se byggeaffaldet som ressourcer har ændret vores syn på de store tonnager vi hvert år genererer. Vi ser ikke kun byggeaffald, men også muligheder i ressourcerne der ligger i byggeaffaldet.

Vores fag er på et stille, men roligt stigende antal projekter på vej ind i en fase, hvor vi er adskiller frem for nedriver. Kapaciteten og viden til at adskille har vi. Men der er behov for endnu flere kreative og bæredygtige ressourcebehandlere/leverandører. Til at omdanne ressourcerne.

Naeste er fantastisk initiativ med flotte og konkrete ny opførte skure med gennemførte bæredygtige løsninger, og RGS Nordic har med DK beton taget et stort skridt i den rigtige retning med bæredygtigt beton. Flere initiativer som disse er en yderst vigtig faktor for at løfte hele værdikæden.

Vi som nedrivningsentreprenør har pligt til at støtte alle de gode iværksættere og idemagere. Får de ikke ressourcerne til fintune deres forretninger så kan vi stå med alle musklerne, klar til at adskille og leverer. Men uden nogle materialeleverandører/grossister til de nye byggerier.

Det er et vigtigt punkt, at belyse så alle bidrager med den positive udvikling der allerede er igang.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 11:27

Kære Kasper Sørensen
Tak for at dele erfaring set fra en nedrivningsentreprenørs synsvinkel. Vi er da nået skridt i den rigtige retning, når I kalder jer adskillere i stedet for nedrivere ! Der er mange gode eksempler på bæredygtige løsninger, og du nævner et par af dem. Vi skal have alle led i værdikæden med for at skalere de gode løsninger. Vi vil gøre vores bedste for at udvikle og formidle og samle branchen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Poulsen (Senior Advisor, Flügger A/S)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 15:57

For malings industrien er det afgørende, at der kommer endnu mere fokus på bæredygtighed. Vi oplever stigende krav vedrørende dette emne som går på environmental product declarations og LCA, således vi fremadrettet kan levere nye og bæredygtige produkter. Derudover arbejdes der på implementering af nye materialer i malinger som kan skabe de samme eller nye egenskaber, men der mangler stadig en sikker forsyningskæde og priser, der vil medføre en berettigelse af disse nye råvarer. En større indsats på dette område er derfor nødvendig for farve- og lakindustrien kan leve op til de fremtidige krav og vil derfor støtte dette initiativ.
Med venlig hilsen
Søren Poulsen

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 09:17

Kære Søren Poulsen
Mange tak for støtten. Vi er opmærksomme på Flügger og Farve- og Lakindustriens udfordringer med stigende krav om at kunne levere nye og bæredygtige produkter baseret på alternative råvarer. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Erik Bach Søgaard (Restaureringsarkitekt, P+P arkitekter)
Tirsdag d. 19/5-20 kl. 20:45

Teknologisk påpeger, at man fremover vil fokusere på bl.a. tæthed i konstruktioner og bygningsperformance. Som restaureringsfagperson vil man ofte spørge: Hvor lidt kan vi nøjes med?

De historiske og (ofte) bevaringsværdige bygninger bør tilgås med langt større forståelse, end det idag er tilfældet. Tiden kalder i ligeså høj grad på omtanke såvel som nytænkning. Robusthed såvel som bæredygtighed. En ordentlig bygning er den, der allerede har vist sit værd i rigtig mange år. Og da en stor del af det byggede er opført i historisk byggeskik, dvs. kapillarsugende, ikke-fugtafbrudt byggeteknik, må istandsættelser naturligt tage udgangspunkt i at arbejde med bygningen - ikke mod den. Vi kommer tit ud for, at en skade skal gøres god igen efter fejlslagen brug af "tætte" materialer. Eller man bliver afkrævet at f.eks. en arkivfunktion pinedød skal puttes ned i et klamt kælderrum. Værsgo, løs problemet! Betving elementerne!

Der vil som regel være forhold, som ikke løses med tætte membraner og mineraluld, men i stedet med sund fornuft. Måske er det mere rentabelt at optimere varmeanlægget, før man isolerer bygningens facader og smider gode vinduer væk? Måske skal arkivet op på loftet?

En opfordring herfra vil derfor være:
1. Holistisk tilgang: Start med årsagen. Hvor opstår problemet, og hvorfor er det egentlig et problem? Og var det et problem, da huset blev bygget? Det du gør i den ene ende af huset har en virkning i den anden ende - og virkningen er sommetider træls.
2. Vurdér byggeskik, bygningsfysik og hydroskopiske egenskaber. Hvordan er huset bygget og hvorfor? Hvordan er den vedligeholdt? Opsøg viden om de givne forhold - der er i reglen en god grund til, at bygningen driller. Spørg evt. nogen, der kender til historisk byggemåde.
3. Overvej bygningens brug: Hvad kan den givne bygning tåle? Er den egnet til sit formål, eller er der andre muligheder, hvor man ikke behøver ændre på bygningens fysik? Man bør udvide spektret for "bygningsperformance" så det i højere grad tager hensyn til husets funktionelle, tekniske og arkitektoniske tålegrænser.

Måske skal begreberne for klimatilpasning og "bæredygtighed" bredes mere ud, så vi fremover laver færre ulykker i de gamle huse?
Med venlig hilsen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 09:27

Kære Erik Bach Søgaard
Tak for din kommentar.
Du skriver, at Teknologisk Institut vil fokusere på tæthed og bygningsperformance. Vi kan ikke genkende dette. Indsatsområdet Bæredygtige Byggematerialer fokuserer på at udvikle og dokumentere bæredygtige byggematerialer, der kan bidrage til en grøn omstilling. Dette skal være uden at gå på kompromis med kvalitet, holdbarhed og indeklima. Vi lægger op til, at bæredygtigheden skal dokumenteres i et livscyklusperspektiv sådan, at der ikke suboptimeres.
Du har 3 gode råd omkring vurdering af bevaringsværdige bygninger. Disse råd er meget i tråd med, hvordan vi arbejder, når vi laver tilstandsvurderinger og skadesundersøgelser. Men det har ikke noget at gøre med nærværende indsatsområde.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Morten Høgsbro Holm (Arkitekt, Helsingør Kommune)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 08:43

Helsingør Kommune har større og større focus på bæredygtighed og vi vil gerne anvende mere bæredygtige byggematerialer og f.eks. genanvende byggematerialer. Vi planlægger at gennemføre en række indeklimarenoveringer i de kommende år. Nogle genanvendelige materialer kan ikke anvendes inden døre, hvis de afgiver sundhedsskadelige stoffer. Når vi gennemfører indeklimarenoveringerne, ville det være en stor hjælp, hvis det var forholdsvis enkelt at fravælge sundhedsskadelige materialer f.eks. med en mærkningsordning eller et kontrolsystem af en art, der kan sikre, at vi ikke bygger sundhedsskadelige materialer ind i bygningerne.
med
Venlig hilsen
Morten Høgsbro Holm

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 09:31

Kære Morten Høgsbro Holm
Tusinde tak for din kommentar og for at fremhæve indeklimaet, som selvfølgelig er vigtigt at tage hensyn til. Vi har netop som mål at sikre, at vi ikke går på kompromis med indeklimaet, når vi udvikler nye materialer og genanvender gamle materialer. Hvad angår mærkningsordninger der vurderer risiko for afgasning af sundhedsskadelige stoffer, så kan jeg anbefale, at I stiller krav om, at de materialer, I anvender, har et indeklimamærke, https://indeklimamaerket.dk/.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Sebastian Skipper Ravn (Chefkonsulent, DM&E Entreprenør)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 08:56

Rigtig spændende projekt som DM&E støtter fuldt op om og som vi gerne kommer med input til. Behovet for at reducere CO2-udledningen og ressourceforbruget i byggeriet har aldrig været større end nu og det er ekstremt vigtigt at der fokuseres på at understøtte byggebranchens virksomheder i at accelerere brugen og udviklingen af bæredygtige materialer.
Vigtigheden af gennemtestet og afprøvet byggematerialer som udvikles er essentiel for brugen af disse i byggebranchen da der i dag kan være store risici forbundet med introduktion af nye materiale i en byggeproces.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 09:34

Kære Sebastian Skipper Ravn
Mange tak for støtten og opbakningen. Der er ingen tvivl om, at presset på byggebranchen for at kunne levere materialer og bygninger med reduceret CO2-udledning og ressourceforbrug er stigende. Og for at undgå "green-washing" er det vigtigt, at dokumentationen for nye, bæredygtige og genanvendte materialer er i orden.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Gert Didriksen von der Ahé (områdechef, Vejdirektoratet)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 11:22

Digitale teknologier til bæredygtig drift og vedligehold af bygninger og anlægskonstruktioner
I Vejdirektoratet har vi i mange år samarbejdet med Teknologisk og dette initiativ passer godt til vores nye strategiske fokusområde ” Vi prioriterer digitalisering, hvor det skaber størst værdi”.
De 4 aktivitetsområder 1) datadrevet drift og vedligehold af anlægskonstruktioner, 2) Automatiserede tilstandsundersøgelser, 3) Automatiseret fjernovervågning og 4) Databaser og AI til udnyttelse af erfaringer, viden og data fra besigtigelsesrapporter understøtter vores strategi og er allerede, eller godt på vej, til at blive hverdag i Vejdirektoratet. De 4 aktivitetsområder og giver mange mulighed for spændende og udbytterige samarbejder.

Bæredygtige byggematerialer
Som en af landets største bygherrer har Vejdirektoratet stort fokus på den grønne omstilling og vi fokuserer på bæredygtighed, hvor det giver størst effekt.
Derfor kan vi kun støtte op omkring aktiviteterne:
1) Udvikler byggematerialer med mindre energi- og ressourceforbrug og lavere CO2-udledning
2) Udvikler bæredygtig anvendelse af materialer
3) Øger genbrug og genanvendelse
4) Dokumenterer bæredygtige byggematerialer.

De 4 aktivitetsområder og giver mange mulighed for spændende og udbytterige samarbejder.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 22/5-20 kl. 12:58

Kære Gert
Tak for støtten. Det betyder selvsagt meget for os, at landets største bygherre bakker op om ikke bare hele indsatsområdet, men også de 4 foreslåede aktiviteter. Vejdirektoratets rolle med at være med til at drive udviklingen, stille demonstrationsprojekter til rådighed og indarbejde nye resultater i Vejreglerne er meget vigtig. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde om at udvikle og dokumentere fremtidens bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette

Thomas Lindner Nielsen (Produktchef, Moelven Danmark A/S)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 11:54

Et spændende projekt. Vi bør have større fokus på EPD´er i Danmark. Ikke kun Vugge til port, men vugge til grav.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 22/5-20 kl. 13:00

Kære Thomas Lindner Nielsen
Mange tak for kommentaren. Der er mange, der efterspørger miljøvaredeklarationer, så vi har et ensartet og faktabaseret grundlag for at evaluere forskellige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jesper Ketelsen (Konsulent, Fabriksbetonforeningen, Dansk Byggeri)
Onsdag d. 20/5-20 kl. 13:13

Inden for fabriksbetonbranchen arbejder vi allerede med en række initiativer, der passer ind i de opstillede potentielle aktiviteter og som er beskrevet i Roadmap for Bæredygtig Beton initiativet, der er udarbejdet i samarbejde med teknologisk Institut.
Jeg ser gerne en øget fokus på at anvende de rigtige materialer de rigtige steder og i de rigtige mængder, så vi ikke overdimensionerer vores konstruktioner fordi det er nemmest.
Inden for Genbrug og genanvendelse ser jeg en opgave i at sortere affaldet allerede ved nedrivning af bygninger, så der bliver en større mulighed for at up-cycle i stedet for at down-cycle materilaer.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 22/5-20 kl. 13:03

Kære Jesper Ketelsen
Tusinde tak for kommentaren. Roadmap for Bæredygtig Beton initiativet indeholder mange gode ideer i forhold til den grønne omstilling for beton. Det er selvfølgelig til inspiration for indsatsområdet. Vi har noteret os fabriksbetonbranchens ønske om fokus på den nuværende overdimensionering og selektiv nedrivning. Indsatsområdet Bæredygtige Byggematerialer er meget bredt, og de mange kommentarer har givet os en lang ønskeliste, så vi håber, at vi får mulighed for at opfylde så mange af de ønsker som muligt.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Thomas Kingo Karlsen (Formand for bestyrelsen, Nedrivning & Miljøsanering - en sektion i Dansk Byggeri)
Fredag d. 22/5-20 kl. 14:42

En væsentlig del af forslaget handler om at fremme anvendelse af byggematerialer baseret på genbrug og genanvendelse.
Dette er helt i tråd med, hvad vi i nedrivningsbranchen arbejder for og vi er meget opmærksomme på, at nedrivningsprocessen spiller en afgørende rolle, som produktionssted for store mængder genbrugelige og genanvendelige materialer.
Forslaget tager fat på nogle af de barrierer, der skal fjernes, for at vi kan få alle aktører i værdikæden til at understøtte øget genbrug og genanvendelse i byggeriet. Herunder at der bliver skabt sikkerhed og dokumentation for kvaliteten og holdbarheden af nye byggematerialer baseret på genbrug og genanvendelse.
Et andet vigtigt element der bør overvejes er, hvordan der skabes sikkerhed for både afsætning og tilgængelighed af materialer. Sikkerhed omkring afsætning er en forudsætning for, at der bliver investeret ekstra tid og penge i skånsom nedtagning af materialer med henblik på direkte genbrug eller højværdi genanvendelse i nye byggematerialer. Herunder også opbygning af lager og forsyningskæde for materialerne.
Samtidigt vil materialeproducenter, bygherre og andre aftagere kun basere bygninger og byggematerialer på genbrugsmaterialer, hvis der er en høj grad af forsyningssikkerhed.

Der er ingen tvivl om, at potentialet er stort og vi bakker op om forslaget.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 24/5-20 kl. 09:18

Kære Thomas Kingo Karlsen
Tusinde tak for opbakningen og for at konkretisere behovene relateret til genbrug og genanvendelse. Der er nok at tage fat på. Din bemærkning omkring markedet med sikkerhed for afsætning og tilgængelighed af materialer er vigtigt, men det er ikke en opgave, som Teknologisk Institut kan løse alene. Det skal alle aktører samarbejder om. Og vi tager gerne førerskabet med hensyn til at samle de nødvendige virksomheder, brancheforeninger, bygherrer og andre. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med sektionen for Nedrivning & Miljøsanering.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Gorm Rasmussen (Produktchef, H+H Nordic)
Fredag d. 22/5-20 kl. 16:41

Bæredygtighed er på vej til at blive et krav i Bygningsreglementet, men allerede nu er der efterspørgsel på gode miljømæssige løsninger. Her er det vigtigt at både helheden og de respektive produkter som indgår deklareres korrekt via en fælles anerkendt produkt-standard samt bygnings-certificeringsordning, således det bliver på lige konkurrencevilkår. Det er nødvendigt, at materialers reelle levetid kan indregnes, således de enkelte materialer og bygningsdeles ækvivalente CO2 bidrag beregnes korrekt, også i de endelige bæredygtighedscertifikater. Materialer og komponenter med kort levetid må ikke i bæredygtighedscertifikaterne tvinge levetiden tilsvarende ned på materialer der reelt har meget længere levetid, som det p.t. sker for mange mineralske råhuse i dag som har levetider på over 100 år!
Dette betyder, at de ækvivalente CO2 beregninger i bygningscertifikaterne er beregnet meget skævt og sandheden for den samfundsmæssige fordel fra betydeligt længere levetid slet ikke fremkommer.
Dette er vigtigt at få udviklet certificeringsregler der tager hensyn til de enkelte materialers levetid, især når bygningsreglementet snart sætter bæredygtighed som krav, så skal beregningsreglerne på bygningscertifikater afstemmes iht. fakta på materialernes reelle levetider.
Hvis dette ikke opnås rettidigt, da risiker mange producenter og produkter at få ulige konkurrencevilkår, når den længere levetid ikke er en del af bygningscertifikatet-reglerne og den CO2 reduktionsmæssige fordel udebliver, fordi f.eks. bygningscertifikatet til låses til maks. 30-50 år sat efter bl.a. solfanger og vinduernes LCA!
Det er både samfundsmæssigt korrekt og fair konkurrence, at få udviklet bæredygtighedsberegningerne til at inkludere de faktiske CO2 ækvivalenter på langtidsholdbare materialer korrekt.
Håber at TI kan bidrage hertil.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 24/5-20 kl. 09:23

Kære Gorm Rasmussen
Du peger på at vigtigt aspekt i forhold til at vurdere bæredygtighed. Det er der også andre, der har kommenteret på. Vi er helt enige i, at levetiden af bygninger og anlæg er en meget væsentlig parameter, når der skal beregnes f.eks. CO2. Det er netop derfor, at vi foreslår i indsatsområdet, at de tekniske og holdbarhedsmæssige egenskaber af bæredygtige materialer skal dokumenteres. Det er ikke svært at udvikle et meget bæredygtigt materiale målt på CO2 og ressourcer, men hvis levetiden forringes, så er vi lige vidt. Teknologisk Institut er ikke en myndighed, der udvikler standarder, men vi bidrager med teknisk, fagligt input, så disse bliver så korrekte som overhovedet muligt. Mange tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Anders Mølgaard (Founder, ØkoTømrer.dk)
Søndag d. 24/5-20 kl. 17:54

Jeg bakker også op om mere biomasse i byggeriet og gerne det hurtigt voksende med masser af CO2 lagring.
Jeg eksperimenterer med SIP elementer og 3D print af huse med biomasse. Det glæder mig, at TI går ind i biomasse, og jeg ser frem til et samarbejde.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 14:20

Kære Anders Mølgaard
Mange tak for din kommentar. Det lyder spændende med 3d-printede biomasse huse. Vi vil selvfølgelig meget gerne samarbejde med dig.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Signe Sand (Arktiekt, AKT og Den Grønne Studenterbevægelses Byggeriudvalg)
Søndag d. 24/5-20 kl. 18:40

Dette er et rigtigt vigtigt emne, som jeg håber TI får stor succes med :-)
Jeg vil dog gerne nævne, at en bred vifte af bæredygtige byggematerialer allerede findes, men har både tradition og lovgivning imod sig - her tænker jeg på biologisk baserede materialer som træfiber-, papirulds-, hamp-, ålegræsisolering, CLT, limtræ osv. osv. Det er absolut ikke for at nedtone vigtigheden af projektets ønske om at udvikle nye løsninger, men fordi jeg håber, det først og fremmest er i disse eksisterende materialer med mange gode egenskaber I vil søge inspiration til projektets konkrete indhold. Der er altid en lille rød lampe der blinker hos mig, når "grøn beton" nævnes, og derfor denne lille advarsel om ikke at gå over åen efter vand. Vi skal huske, at endemålet er et netto-nul samfund om kun 30 år, og jeg mener materialer til dette projekt bør udvælges nøje efter om man rent faktisk tror, at de kan komme helt i mål som klima- miljø"neutrale" materialer. Eller endnu bedre: CO2 lagre med negativ drivhusgasudledning i LCA'ens A1-A3.
MVH Signe

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 14:31

Kære Signe Sand
Mange tak for din kommentar og for at gøre opmærksom på eksempler på biobaserede materialer. Vi kender godt til dem, for vi har været en del af udviklingen og dokumentationen af dem. Udfordringen med de mange nye materialer er at få dokumenteret både de tekniske (styrke, holdbarhed, påvirkning af indeklimaet mm) og de miljømæssige egenskaber - og også at få kigget på skalering og forsyningssikkerhed og genanvendelighed. Hvis et nyt, bæredygtigt materialer f.eks. resulterer i en forringet levetid, vil de samlede miljøpåvirkningerne mindskes, og så er materialet måske ikke så bæredygtigt som først antaget.
Det er ikke vores intention at udpege og vælge nogle materialer som mere bæredygtige end andre. Vi vil levere teknisk viden og hjælpe med udvikling af materialer, hvor CO2-emissionerne og ressourceforbruget minimeres, og vi vil udvikle metoder til at dokumentere dette. Der er brug for alle byggematerialer, og derfor er det vigtigt at få udviklet teknologier til at producere og anvende disse med mindst mulig påvirkning af miljøet. Eksempelvis er det meget svært at forestille sig en Femern tunnel bygget med biomaterialer.
Det er en spændende diskussion, og den vil vi meget gerne fortsætte med dig.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Tim Warner (Indehaver, TWO Teknik)
Mandag d. 25/5-20 kl. 10:07

Det har meget stor værdi for os, at have adgang til viden og udstyr der kan hjælpe os i videreudviklingen af vores nuværende og fremtidige forseglingsprodukter.

Dbh
Tim Warner

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Mandag d. 25/5-20 kl. 14:33

Kære Tim Warner
Tusinde tak for kommentaren. Det er vi selvsagt glade for at høre. Vi vil gøre vores bedste for fortsat at kunne levere viden og udstyr, der kan hjælpe TWO Teknik med udvikling af forseglingsprodukter.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

John Peter M Ekstrand (Concrete Materials Specialist, COWI A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 15:02

Bæredygtighed bliver i stigende omfang en del af udbuddene når nye projekter skal sættes i søen. Dette er en tendens, der kan ses såvel nationalt og internationalt. Samtidigt med dette ses der en knaphed på visse af de materialer (flyveaske), der indgår i beton og letter CO2-regnskabet.

Vi håber at arbejdet vil kaste klarhed af sig over nye metoder og materialer, der skal være til gavn for bæredygtigeheden. Her tænkes der ikke blot på ny- og videreudvikling af danske løsninger, men også at man ser på udenlanske erfaringer, hvor der anvendes materialer, som er indenfor de europæiske standarder, men som der p.t. ikke er tradition for i Danmark. En anden mulighed kun være at dokumentere brugen af stålfibre som hel eller delvis erstatning for den traditionelle stålarmering i beton, da det med stålfibre er muligt at reducere mængden af stål i konstruktionerne og med forøget holdbarhed.

Med venlig hilsen
John Peter M Ekstrand

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:06

Kære John Peter M. Ekstrand
Mange tak for din kommentar og for at understrege relevansen af indsatsområdet med de erfaring COWI har internationalt. Vi skal selvfølgelig inddrage udenlandske erfaringer, og det er jo interessant, at der er materialer, der er tilladt i de Europæiske standarder, som vi ikke bruger i Danmark. Tak også for de meget konkrete ideer hvad angår beton. Dem tager vi med videre, når vi skal detailplanlægge indsatsområdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Marie Stenild (Senior Manager, VELUX)
Mandag d. 25/5-20 kl. 15:58

Vi støtter fuldt op om indsatsområdet ”Bæredygtige byggematerialer” generelt. Træ er et af byggesektorens materialer med det laveste klimaaftryk (CO2 lager) samtidig med at træ er en fornybar ressource. Der ses imidlertid udfordringer med at finde sundheds- og miljøvenlige alternativer til de aktiv stoffer der i dag anvendes i imprægnering af trævinduer. Ud fra bæredygtighedsprincipper ønskes en lang levetid på byggeri, produkter og en høj grad af genanvendelighed ved ”End of Life”. Netop her er der et stort og akut behov for at finde alternative løsninger til den måde vi imprægnerer træet på i dag - så vi kan blive ved med og forhåbentlig udvidde brugen af bæredygtigt produceret træ. Derfor vil vi foreslå, at der ud over fokus på biocidfri maling også arbejdes med miljøvenlig imprægnering. Denne indsats vil have betydning, ikke blot for trævinduesproducenter, men for træindustrien generelt.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:11

Kære Marie Stenild
Tak til dig og Velux for at støtte op om indsatsområdet. Du peger på en udfordring, som er relateret til brugen af træ; nemlig at udvikle alternative og miljøvenlige imprægneringsmaterialer og biocidfri maling. Det har vi planer om skal være en del af indsatsen, da det er vigtigt både i forhold til trævinduer, men også til den øgede mængde træbyggeri, som mange tror, fremtiden vil bringe.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Klaus Birk (Direktør Public Affairs, Saint-Gobain Denmark A/S)
Mandag d. 25/5-20 kl. 16:47

Vi kan til fulde bakke op om dette initiativ, selvom begrebet bæredygtigt materiale har mange facetter.
I Saint-Gobain anvender vi allerede nu en stor del recirkuleret materiale eller sekundære råvarer (gips fra nybyg, renovering og nedrivning til produktion af nye gipsplader samt glasskår fra kommunal indsamling til produktion af glasuld). På trods af et etableret marked og et relativt fintmasket indsamlingssystem kan vi ikke skaffe nok genbrugsmaterialer!
Årsagen er blandt andet de meget forskellige metoder landets kommuner indsamler og kategoriserer byggeaffald på, samt den "forurening" der sker ved blanding af affaldsfraktioner, og det faktum, at affaldshierarkiet ikke respekteres!
Dette ligger nok lidt uden for Jeres scope med projektet, men bør adresseres, idet det udgør en barriere for hele ambitionen om mere cirkulær økonomi og bæredygtighed i byggeriet.
Et andet element, som bør adresseres er det enorme ressourcespild, der foregår på byggepladsen og ved indbygningen af byggematerialer - det er ikke usædvanligt at se spild på 15 - 25% af byggematerialer - så en reduktion af dette vil umiddelbart adressere såvel Co2 som råvaremangel.
Vi deltager gerne i dette projekt fremadrettet.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:14

Kære Klaus
Tak for en fuld opbakning fra Saint-Gobain. Vi ved godt, at I er langt fremme med hensyn til genbrug og genanvendelse, og det vil være oplagt med et samarbejde. Du har ret i, at den kommunale indsamling og kategorisering af byggeaffald ikke er indenfor scope af projektet, men vi vil holde os det for øje i arbejdet. Ressourcespild på byggepladsen er væsentlig og også en del af Klimapartnerskab for Bygge- og Anlægssektorens rapport. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde.
Med venlig hilsen
Mette

Flemming Hvidberg Madsen (Salgschef, DS Elcobyg)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:32

Til den rette læser.
Som Dorthe Mathiesen korrekt skriver, så har man i betonbranchen smøget ærmerne op, idet vi som betonleverandør netop nu har fået lavet en brugervenlig ”roadmap” (løsningsforslag), hvor man kan nedbringe CO2-udledningen. Road-mappen er delt op i fem spor, hvor der er 35 konkrete forslag.
Et af de spor som kræver en adfærdsændring /holdningsændring, er hos de personer som indgår krav specifikationsprocessen. De normer vi i dag arbejder efter, er desværre ikke set ud fra en bæredygtighedsbetragtning!
Det ville være yderst interessant, hvis man i fællesskab differencer disse ofte faste krav. Et tænkt eksempel kunne være at vi sammen med teknologisk institut og rådgiver/ normudvalget lavede en case, hvor man netop kigger på deklareringen af betonstyrken. Kunne man fremadrettet differentiere modenhedsdøgns princippet og gå fra 28 modenhedsdøgn til f.eks. 56, 91 modenhedsdøgn; afhængig af hvad betonen specifik skal benyttes til. Hvornår er der realt behov for den fulde styrke? - Dette er blot et eksempel af mange, hvor der i dag er barrierer i norm, standarder, som begrænser mulighederne for at reducere CO2 udledningen.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:44

Kære Flemming Hvidberg Madsen
Tak for et meget konkret forslag til en aktivitet i indsatsområdet vedrørende ændring af modenhedsdøgn for beton fra 28 til 56 eller 91. Det giver god mening som en vej til at mindske CO2-udledningen fra beton. Vi har fået overvældende mange kommentarer med gode ideer til indhold. Derfor er vi nødt til at få lavet en prioritering, når vi skal udarbejde en mere detaljeret beskrivelse. Dit ønske er noteret og vil indgå i det videre arbejde med at konkretisere indholdet.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Jakob Rørbech (Product Sustainability Lead, VELUX Group)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:43

Jeg er enig med flere her på tråden, der skal fokuseres på
- Implementering/standaridsering af miljøvurdering af produkter (i.e. Miljøvaredeklarationer og standarder for dette.), fx igennem arbejdet i TC33 med Product Category rules for beregning på vinduer
- Overvejelser angående materialers indflydelse på bygningers brugsfase, hvordan kan vi fx gøre bedre brug af digital styring til at reducere varme og kølebehov igennem naturlig ventilation m.v.
- Udarbejdelse af test/verifikation af bæredygtighedsberegninger, som harmonisere og styrker dette i en international sammenhæng. Med TI som notificeret institut for bl.a. vinduer, og med erfaring fra EPD Danmark, kunne det være interessesant at kortlægge problemstillingerne ved at skulle deklarerer "miljø-ydeevne" på samme måde som andre CE-mærkningsværdier for byggevare.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 12:05

Kære Jakob Rørbech
Mange tak for en meget konkret ide omhandlende deklarering af "miljø-ydeevne". Det lyder umiddelbart interessant og rigtigt. Det kommer med i listen over ideer til konkrete aktiviteter. Der er mange interesser og ønsker til indsatsområdet Bæredygtige byggematerialer, og vi kommer ud i en skarp prioritering, når vi skal detaljere planen.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Emil E. Thybring (Lektor i Trævidenskab, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 09:56

Dejligt at se at TI har fokus på bæredygtige byggematerialer, da der i høj grad er brug for at reducere klimabelastningen fra materialeproduktion og opførelse.
Jeg håber at projektet vil inkludere fokus på moderne måder at forlænge holdbarheden af træ anvendt udendørs; det vil kunne øge klimaeffekten fra fortrængning af mere energitunge materialer i det udendørs miljø. Traditionelt er levetiden jo blevet forlænget gennem imprægnering med biocider, men med kemisk modificering åbnes helt nye muligheder for forlængelse af levetiden uden brug af biocider. Det er et område, hvor TI tidligere har stået stærkt og været med til at præge udviklingen i Danmark. For tiden er forskningen inde i en rivende udvikling inden for træmodificering - ikke bare med fokus på rådbeskyttelse, men også brandbeskyttelse, og jeg håber TI vil være med til at flytte forskningen ud i praksis til gavn for det danske erhvervsliv og byggebranche.
Vi står i hvert fald klar på Københavns Universitet til et forskningssamarbejde inden for dette felt, hvor vi har både stærke kompetencer og et stærkt internationalt netværk.
Mvh.
Emil E. Thybring

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:17

Kære Emil
Som du ved har vi i mange år arbejdet med træbeskyttelse og modificering af træ, så det ligger lige til højrebenet for os at fortsætte dette arbejde med at få udviklet og dokumenteret biocidfrie træbeskyttelsesmidler og metoder til modificering af træ. Det vil være helt oplagt at samarbejde med Københavns Universitet om dette. Tusinde tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette

Anne Rosenkilde Lajer (Afd.Leder, Sjælland, Kingo Karlsen A/S)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:30

Vi støtter op om dette meget relevante initiativ, hvor vi håber der bliver stort fokus på genanvendelse, som en del af løsningen til at nå klimamålene. For at kunne øge mængden af genbrugte materialer, er der brug for at kunne dokumentere egenskaber, levetiden og ikke mindst CO2-udledningen for byggematerialerne. Ikke alle materialer kan genbruges direkte, men skal optimeres inden de kan indgå i en konstruktion. Der er brug for meget mere viden inden for dette område.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:19

Kære Anne Rosenkilde Lajer
Det vil være helt oplagt, at vi inkluderer aktiviteter om genanvendelse i indsatsområdet. En vigtig del af aktiviteterne vil være på dokumentationsmetoder både hvad angår de tekniske egenskaber og miljøegenskaberne som CO2-emissioner og ressourceforbrug. Tak for støtten. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med Kingo Karlsen A/S.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Ebbe Naamansen (Head of Group Sustainability, RGS Nordic)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 10:46

Bæredygtighed er et begreb med mange facetter. Som aftager af byggeaffald og leverandør af materialer og med overgangen til cirkulær økonomi med øget genbrug og genanvendelse af materialer anser jeg det som særdeles vigtigt at vi definerer begrebet bæredygtighed. I min optik skal vi tage højde for de samlede udfordringer med knaphed på ressourcer, klimapåvirkning fra udledning af CO2 og miljøpåvirkninger fra miljøskadelige stoffer. Her er der brug for at inddrage alle udfordringer og finde den optimale samlede løsning, hvilket er særdeles udfordrende, da disse udfordringer ikke måles på den samme skala.
Jeg tænker at dette initiativ vil kunne medvirke til at vi opnår et fælles vurderingsgrundlag for hvornår vores anvendelse af materialer er bæredygtig.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:23

Kære Ebbe Naamansen
Du har ret i, at bæredygtighed er en kompleks størrelse, og vi skal være enige om, hvordan vi stiller krav og evaluerer på materialer. Vi har valgt et fokus på CO2 og ressourcer i indsatsområdet grundet Regeringens ambitiøse mål på disse områder. Men vi skal naturligvis tænke andre påvirkninger med ind. Og det gør vi, når vi udfører LCA og anvender miljøvaredeklarationer. Vi vil meget gerne være med til at sikre, at vi i branchen får et fælles vurderingsgrundlag. Tak for kommentaren. Vi ser frem till fortsat godt samarbejde med RGS Nordic.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Finn Sørensen (Segment Manager Admixture Systems Denmark, BASF)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:02

Som leverandør til alle typer betonproducenter i Danmark store som små, oplever vi lige nu en oprigtig interesse i hvordan vi sammen kan gøre beton mere bæredygtig. Det er vore oplevelse at betonbranchen virkelig mener at her kan vi alle være med til at gøre en forskel, og med f.eks. Bæredygtig Beton Initiativet komme ud af den lidt udskældte rolle som konservativ og tilbageskuende branche. Der er flere lavt hængende bæredygtige frugter som betonbranchen hurtigt kan plukke, men der vil blive brug for teknologi udvikling og dokumentation for at komme i mål den ambitionen om halveringen af CO2 udledningen fra Betonbyggeri. Vi vil komme til at se byggematerialer og løsninger som vil udfordre de nuværende standarder og normer, og især her har både producenterne og samfundet brug for en stærk partner der kan agere både fødselshjælper og vagthund. En perfekt rolle for Teknologisk Institut.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:26

Kære Finn Sørensen
Vi kender til - og er en del af - Bæredygtig Beton Initiativet. Og ros til branchen for at gå så positivt og konstruktivt ind i udviklingen af mere bæredygtig beton. Vi er enige om, at nuværende standarder og normer bliver udfordret, når vi udvikler nye materialer og metoder. Teknologisk Institut er ikke en myndighed, der skriver standarder, men vi leverer væsentlige input til disse, og det vil være en del af den fødselshjælper- og vagthund-opgave, som du beskriver. Tak for støtten og for kommentaren.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Raae Teisen (Udviklingsdirektør, Solstra Development)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:06

Meget spændende forslag

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:27

Kære Søren Raae Teisen
Kort og klart. Tak for det.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Søren Raae Teisen (Udviklingsdirektør, Solstra Development)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 11:07

Meget spændende forslag

Tine Lange (Grundlægger, Responsible Assets)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 12:18

De indsatsområder, Teknologisk Institut (TI) har valgt, flugter fuldstændig med de erfaringer, der er samlet i projekterne Circle House og Circle House Lab. Dvs. byggebranchens behov for udvikling af dokumenterede, bæredygtige, cirkulære byggeprodukter og byggerier. Vores erfaring er, at branchen efterspørger enslydende måder at dokumentere bæredygtigheden på. På produkt-, byggesystem- og bygningsniveau. Så samspillet med andre institutioner, der arbejder med standarder, er et væsentlige element i TIs indsats. Ligeledes er det vores erfaring, at det er svært at bringe den nødvendige viden ud til branchen, hvorfor TIs fokus på netværk, formidling og samarbejder bliver afgørende for indsatsens succes.

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:29

Kære Tine Lange
Dejligt at få underbygget relevansen af vores indsatsområde, og også fint, at vi ser ens på udfordringen. Vi er opmærksomme på samspil med virksomheder og andre videninstitutioner, og vi lægger op til et bredt samarbejde. Formidling og netværk vil være en vigtig del af indsatsen. Tak for din kommentar.
Med venlig hilsen
Mette Glavind

Martin Vraa Nielsen (Lead Sustainability Consultant, Henning Larsen Architects)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 12:57

Henning Larsen Architects arbejder fokuseret og vidensbaseret med en bæredygtig omstilling af det byggede miljø. Her har materialer altid haft en central rolle, men vigtigheden af dokumentation, transparens og formidling af materialernes performanceparametre er kun blevet endnu vigtigere.
Der er rigtig mange gode kommentarer allerede, og med fare for at gentage, vil jeg henlede opmærksomheden på en undersøgelse af samlede konstruktionsopbygninger og ikke udelukkende af selvstændige materialer. Vi ser et stort behov for at få udviklet et vokabularium omkring hvordan vi bygger med ”alternative” materialer (cirkulære, genbrugte, upcyclede, biobaserede etc.), hvordan de indgår og interagere med andre og hvilke hensyn der bør tages for at sikre en robust konstruktion samlet set. Heraf følger betragtninger omkring levetid, end-of-life, bygninger som materialebanker, design-for-disassembly etc.
Super initiativ af TI – vi deltager gerne og vi ser frem til sparring, ny indsigt og aha-oplevelser!

Mette Glavind (Direktør, Teknologisk Institut)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 13:32

Kære Martin
Tusinde tak for støtten. Også tak for at du gør os opmærksom på at tænke nye og genanvendte materialer ind i en sammenhæng i en konstruktion. Det er svært at være uenig i det synspunkt. Henning Larsen Architects er nået langt med hensyn til bæredygtighed, og det vil være en fornøjelse at fortsætte det gode samarbejde også om bæredygtige byggematerialer.
Med venlig hilsen
Mette

Peter Andreas Sattrup (Chefkonsulent, Danske Arkitektvirksomheder)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 14:14

Godt og nødvendigt fokus på bæredygtig produktion og anvendelse af materialer. Der er stort behov for ny viden og kompetencer på området, og det gælder for hele værdikæden. Sæt særligt fokus på at identificere og overvinde barrierer for bedre resourceeffektivitet i byggeriet.

Palle Thomsen (Adm. Direktør, Danske Byggecentre)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 14:31

Meget spændende projekt. Vi i Danske Byggecentre støtter op om projektet. Der er i dag stort behov for at udvikle dokumentation, så byggebranchen kan skabe bæredygtig forretning uden at gå på kompromis med kvalitet, holdbarhed og indeklima. Det er ingen hemmelighed at vi gerne ser mere træ i byggeriet, hvorfor vi håber at dette projekt kan dokumentere træets bæredygtighed, så det fremadrettet kan være en større del af fremtidens bæredygtige byggeri.

Helle P. Andreasen (Kvalitets- og Miljøchef, Dampa ApS)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 15:13

Vi bakker op om flere tiltag, klarhed, dokumentation, retning, osv., på området. Som SMV er vi hele tiden udfordret på ressourer. Så hvor prioriterer vi vores ressourcer og indsats. Hvor kan vi reelt gøre en indsats der er værdiskabnede, ikke bare i eget hus, men også påvirke/bidrage hos kunder og kunders kunder? Hvordan skal indsatsen være i hele værdikæden. Som materiale producent spørger vi os selv hvad bæredygtighed er, da vi ofte oplever at der ikke altid er overensstemmelse mellem krav og ønsker, og det der reelt bliver udført - hvad er vigtigt: Levetid, genbrug, upcycling, CO2, total økonomi osv...... Så ja, gerne noget mere fokus på dokumentation, metoder, måling, der reelt kan hjælpe til gennemsigtighed og retning.
Tak for indsatsen so far :-)
Bh Helle P. Andreasen

Torben Hessing-Olsen (Chefkonsulent, Dansk Byggeri)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 15:27

Indledningsvis vil vi bakke op om et meget relevant projekt, som vi gerne vil støtte.
Byggevare og bæredygtighed synes næsten som synonymer og de fleste producenter af byggevare har en definition af ”bæredygtighed” der passer til deres produkter. Som branche har vi behov for at få styr på vores definitioner således at vi taler om det samme, når vi taler bæredygtighed. Og i denne forbindelse vil begreber som holdbarhed og kvalitet ikke være til at komme uden om. Dansk Byggeri bakker fuldt op om projekter, der kan medvirke til afklaring og vurdering af kvaliteten på byggevare samt projekter der kan dokumenterer materialers holdbarhed ved fx accelerere ældnings forsøg eller lignende.
Mvh Torben Hessing-Olsen

Annette Christensen (Branchedirrektør, Træ- og Møbelindustrien, DI)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 15:47

Tak for et godt oplæg til indsatsområde. I Træ- og Møbelindustrien i DI bakker vi op om, at der skal sættes fart på udvikling og anvendelse af bæredygtige byggematerialer. En betydelige del af CO2-udslippet fra byggesektoren kommer fra produktion af byggematerialer og det er derfor en central udfordring at sikre, at byggesektoren fremover i langt højere grad gør brug af byggematerialer med et lavere CO2-aftryk. Vi er også helt enige i, at der er behov for, at udvikle og afprøve metoder til at dokumentere bæredygtighed af materialer, herunder blandt andet livscyklusvurderinger og EPD’er. I forlængelse af de mange gode elementer i oplægget kan det også være relevant at se på muligheder for at sikre en bedre udnyttelse af den flis der kommer i overskud når energibranchen overgår til vind, sol og varmepumper mv. Der bør derfor være fokus på at udvikle økonomisk attraktive teknologier der kan udnytte træfibrene til fx biobaserede komposit- og isoleringsmaterialer. Genbrugstræ kan også udgøre en ressource i samme forbindelse. Vi ser frem til samarbejdet.

Christina Melvang (Forretningschef, BYG FYN - Erhvervshus Fyn)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 17:27

Dokumentation af bæredygtige byggematerialer er et vigtigt område. Bygherrer, rådgivere og entreprenører ønsker mere viden om hvornår og hvordan et byggemateriale kan kalde sig for bæredygtigt og hvordan man kan lave en sammenligning op imod traditionelle materialer.

Morten Birkved (Professor, SDU)
Tirsdag d. 26/5-20 kl. 17:28

Forslaget peger helt sikkert i den rigtige retning, men som flere skriver er retningen ikke ny, men yderst vel-timet. En vinkel som jeg mener kunne berige konsulentvinklen på bæredygtigt byggeri yderligere er vurderinger, der ikke kun fokuserer på konstruktioners miljøbelastning isoleret set, men som også inddrager samfundets netto miljøgevinst (bl.a. set i 2030 klimamålets absolutte optik) ved de forskellige tiltag/koncepter inden for bæredygtigt byggeri. Derudover mener jeg fokus på cirkulær økonomi er tvingende nødvendigt og, at dette bør inddrage tværsektorielle tiltag/samarbejder fokuseret på at øge retentionstiden/service-livet for materialer i samfundet overordnet set - altså øge cirkulariteten i materialestrømmene sektoruafhængigt og samtidig nedbringe strømningshastigheden.

Hanne Ring Hansen (Bæredygtighedsingeniør, SØREN JENSEN Rådgivende Ingeniørfirma)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 06:22

Der er et stort behov for teknisk dokumentation og standardisering af biomaterialer og genbrugsmaterialer i Danmark OG i EU.
Det virker til at et projekt som dette vil understøtte dette.
Det er vigtigt at det sikres at initiativerne formår at samle byggevareproducenter i relevante sektorer og sikre samarbejde og finansiering af branchestandarder og eftervisende teknisk dokumentation for disse sektorer.
De omstillingsparate byggebare producenter er ofte SMV’er med en god ide og et stort behov for en økonomisk og teknisk vitaminindsprøjtning. For dem vil det være en stor hjælp med professionel og teknisk rådgivning uden en stor økonomisk investering.

Karsten Rewitz (Adm. direktør, Contiga A/S)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 06:56

Hos Contiga har vi også sat bæredygtighed øverst på dagsorden. Vi er meget glade for, at vi ikke står selv med de store udfordringer i at reducere Co2 udslippet og spare på ressourcerne i fremstilling af vores betonelementer. Vi indgår således i samarbejdet med Dansk Beton og drager også stor nytte af den omfattende viden som DTI har og som i hermed ønsker at udbygge yderligere.
Hos Contiga arbejder vi på flere områder med at reducere Co2 udledningen og reducere ressourceforbruget i vores design og fremstilling af betonelementer. Vi arbejder blandt andet med 1) Reduktion af cementforbrug i vores betoner, 2) Anvendelse af temperaturføler i vores betonelementer, 3) Reduktion af stål armering i vores væg produktion ved brug af vores store netarmeringsrobot.
Omkring reduktion af cementforbruget har vi udviklet en beton som vi anvender om fredagen, idet vi har en længere hærdningstid før afformningen skal ske søndag aften, herved har vi kunnet tage cirka 25% af cementen ud af vores betonblanding og erstatte den med kalk filer, dette har dog også krævet en betydelig forsøgsrække og mange prøvninger for at nå frem til den optimale recept som også har den rigtige bearbejdelighed.
Med vores temperaturføler til specielt vores forspændte hul dæk har vi kunnet optimere varmeforbruget i støbebanerne, idet vi automatisk kan lukke for varmen når den nødvendige hærdningsgrad er opnået.
Med vores netarmeringsrobot, har vi gennem de sidste godt 2 år kunne optimere armeringsforbruget betragteligt i vores betonvægge. En reduktion på op til 25% ses dagligt, vi fremstiller net på mål uden nogen form for spild, intet skal klippes væk og ingen overarmering.
Vi glæder os til det fortsatte gode samarbejde med blandt andet jer fra DTI for at komme endnu videre med at reducere vores CO2 udledning og spare yderligere på ressourcerne til fremstilling af betonelementerne.

Christine Collin (Senior bæredygtighedsingeniør, Rambøll)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 08:20

Vi byder dette arbejde meget velkomment og ser et fortsat stort behov i markedet for transparent dokumentation af materialers bæredygtighed. Hvis jeg skal prøve at nævne nogle fokusområder, som ikke allerede er fremhævet i de ovenstående kommentarer, vil jeg henlede opmærksomheden på de værktøjer, vi i dag har til at udføre LCA for byggeri på. Med den opdaterede EPD-standard for byggevarer vil det være nødvendigt med guidelines ift. hvordan vi som rådgivere skal forholde os til data i overgangsperioden, og hvordan data håndteres i beregningsprogrammerne. Herunder også dokumentation og formidling af biogent carbon for biobaserede produkter. Yderligere er der behov for at udvide fokus i LCA til også at inkludere data for CO2-udledningen til transport og til selve byggepladsen, samt hvorledes genbrugsmaterialer kan håndteres i en bygnings LCA. (Dette er blevet påpeget ovenfor i form af fx restlevetider og manglende data for genbrugsmaterialer, min tilføjelse her er, at det er nødvendigt at beregningsprogrammerne er gearede til dette.) Derudover savner vi branche-guidelines/metoder til at vurdere følsomheden af LCA-resultater, flere byggevarer med EPD’er, samt fokus på biodiversitet og ressourceforbrug.

Vi ser frem til at følge dette gode initiativ og bidrager også gerne hertil.
Vh. Christine

Tine Aabye (Civilingeniør, Forsikring & Pension)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 09:36

Interessant og et aktuelt projekt i forhold til de verserende politiske drøftelser om CO2-reduktion, grøn omstilling og bæredygtighed m.m.
Et forsikringsselskab overtager en risiko og for dette betaler bygningsejeren en præmie. For at kunne vurdere en risiko er det vigtigt, at man har kendskab til materialernes og dermed bygningens robusthed. Derfor er dokumentation for disse nye materialer super vigtig. Oplysninger om materialers egenskaber og levetid er vigtig. Forskning og udvikling i emnet er vigtig, og genbrug af materialer kan give mening, men det kræver viden om materialernes egenskaber på forskellige tidspunkter i byggevarens liv og anvendelse. F&P kan kun bakke op om mere åbenhed om materialers egenskaber, der vil være i alles interesse.

Lone Mikkelsen (Seniorådgiver i kemikalier & cirkulær økonomi, Rådet for Grøn Omstilling)
Onsdag d. 27/5-20 kl. 10:06

Det er væsentligt at tænke udfordringerne ved skadelige kemikalier ind i jeres testbed. Særligt ved punkt nr 3: 'Øger genbrug og genanvendelse'. Mange kemikalier der tidligere blev brugt i byggeriet er i dag forbudt pga. sundheds- og/eller miljøskadelige effekter. Disse må endelig ikke komme ind i bygningsmassen igen pga. genbrug eller genanvendelse. Ved regulerede kemikalier giver det måske i mange tilfælde sig selv. Men der er også en lang række sundhedsskadelige kemikalier, som endnu ikke er gennemreguleret (er evt. forbudt i produkter til børn, men ikke andre produktgrupper). Disse finder vi i høj grad i indeklimaet (f.eks. ftalater og flammehæmmere), hvor de er problematiske da de samles i støv ,og mennesker (og særligt mindre børn) eksponeres for dem på via dette. Disse, og lignende problematiske kemikalier, kan forekomme i en lang række byggematerialer, f.eks. i væg-/loftmateriale (maling, træbehandling o.lign.), gulvbelægning, fugemateriale osv.
Indeklimaet skal i det hele taget tænkes ind i dette emneområde.

Tilføj kommentar